Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Danskheden i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Danskheden i
Sønderjylland
af dem har udtrykt deres Tilfredshed med Opholdet
og med den Artighed, der har mødt dem som Enkelte,
om de end maaske har forstaaet, at efter Sagens Natur
Tyskerne sora Tyskere ikke var de populæreste Fremmede
I Danmark.
Hvis dette har krænket dem eller forekommet dem
urimeligt, er dertil kun at sige, at i det Punkt
er Tyskerne forunderlige. Først har de med Krudt og
Kugler erobret to Femtedele af Riget, tilintetgjort
dets Stilling som europæisk Stat, kastet det blødende
af tusinde Saar tilbage i politisk Betydningsløshed,
skilt Stammefrænder ad og med Opbud af ikke ringe
Opfindsomhed og smaalig Plageaand ærgret og pint
de modvilligt Indlemmede - saa vil de oven i Købet
elskes. I Sommeren 1864 var der i Danmark neppe en
Familie, som Krigen ikke havde bragt et Tab. I ét Hus
savnedes Faderen, i et andet Sønnen. Kvinden stod
der berøvet sin Mand eller sin Elskede eller sit
Barn. Af de unge Mænd havde en mistet sin Broder,
en anden sin Ven eller Kammerat. Ingen blev helt
skaanet. Og Sejrherren har tilsyneladende tænkt sig,
at endnu før Saarene var lægte eller Tabene udviskede,
skulde man ikke blot beundre, men oven i Købet elske
ham. Eller rettere: Snart tales der i tyske Blade,
som var det Pligt at føle Kærlighed til Tyskland;
snart atter blæser man ad Kærligheden og istemmer det
gamle: Lad dem hade, naar de blot frygter! .(Oderint,
dum metuant!) et Valgsprog, som bedre passede i en
hedensk Kejsers Mund end i en kristelig Monarks, der
lige tilbagevendt fra Oliebjerget har Kærlighedens
Evangelium paa Tungen - et Valgsprog endelig, som
hverken indjager cle danske Sønderjyder eller de
Danske i Kongeriget nogen Skræk.
Men skønt som sagt Tyskerne efter Krigen med Danmark
umuligt kunde gøre Fordring paa her at elskes,
skete ikke længe efter Krigen det Forunderlige og
Forstandige, at selve den Slægt, der havde oplevet
det sørgelige Sammenbrud og set alle nationale
Forhaabninger afmejede ligesom rned et Slag af en Le,
indsaa Faren ved at afbryde den fredelige og aandelige
Forbindelse med Tyskland og trods den Miskendelse,
der var den uundgaaelige Følge, stræbte at stille det
nye tyske Rige i det gunstigst mulige Lys, af rent
Fædrelandssind, af Angst for at se det danske Folk
indskrænkes og aandeligt forringes ved et ufrugtbart
Had. Atter og atter søgte fremtrædende Personligheder
af dette Slægtled at udjævne den Misforstaaelse,
at Tyskland af Grundsætning og ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
