Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. v. Roller og Fyrst Imeritinski
233
til Grande, hvorfor de skulde være Danske. Dansk var
Fædrelandet og Modersmaalet. Danske var Minder, Sange
og Sagn. Man ventede desuden snarlig Tilbagevenden
til Danmark. Desværre valgte jo kun altfor Mange da
at blive danske Under-saatter og udelukkede sig derved
fra de tyskborgerlige Rettigheder, blev stemmeretsløse
og i det Hele vanskeligt stillede. Næsten et helt
Slægtled er derved for os gaaet tabt.
Først drømte man, som bekendt, om Franskmændene
som Befriere. Rundt om i Nordslesvig saa man Syner,
Kolonner l røde Bukser i Skumringen paa Vejene eller i
Luften, og Bladet Fædrelandet indregistrerede troligt
al denne Overtro, disse Syner, disse Bukser. Man
troede at. se hvad man ønskede at se. Saa brast
Haabet om Hjælp fra Frankrig, og uden meget Haab
rettede man Blikket mod Tilsagnet i Pragfredens femte
Paragraf. For en Snes Aar siden opgav Østerrig sin
Ret til at kræve Tilsagnet opfyldt. Nye Slægtled
voksede op, og med al sin Kraft kastede Prøjsen
sig nu over denne Ungdoms Fortyskning. Jeg sagde:
Prøjseren behøver ikke at være elskværdig. Han har
desværre nok at kunne rose sig af. Han kan rose sig
af at have et af Verdens ypperste Kultursprog; han
kan gøre den Højde gældende, hvorpaa tysk Videnskab
staar eller tysk Musik eller tysk Teknik, Handel og
Industri, der er begyndt at slaa selv Englændernes
af Marken, efter at have fortrængt Franskmændenes
mange Steder paa Verdensmarkedet. Og hvad har ikke
Prøjsen, det tyske Rige overhovedet, at rose sig af
som Krigsmagt! De overvældende Sejre over Frankrig har
fremfor noget givet en berettiget Selvfølelse. Hvad
Indtryk maa ikke paa en Skoledrengs Fantasi blot to
Saadanne Tal gøre, som at ved Sedan overgav 108,000
Franskmænd sig og ved Metz 173,000!
Nu kom der altsaa det Tidspunkt, da Valget stilledes
en opvoksende Befolkning mellem det ogsaa aandeligt
at tilhøre et af Jordens største og mest oplyste
Sprogsamfund, Fastlandets bedst rustede og mest
sejrrige Krigsmagt, et Folk i stærkt Opsving, og det
aandeligt at tilhøre os.
Hvad havde vi i Sammenligning at byde paa? Hvad havde
vi eller kunde vi til Gengæld have at rose os af?
Det er saa tydeligt, at et Barn kan forstaa det. Vi
kunde svare: «Det er sandt, at Tyskerne er stærke
og kloge, mægtige og dygtige som Faa. Men vi har ét
Fortrin for dem, som vejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
