Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Sønderjyllands Betydning for dansk Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Sønderjyllands Betydning for
dansk Kultur
svækker og udflåder ved den flove Gentagelse. Men
se, hvordan Digtet er anlagt: Det fornerliger efter
hinanden i de tre første Strofer tre Orlogshelte,
Christian IV, Niels Juel og Tordenskjold; det
skildrer efter hinanden tre Søtræfninger og føjer
saa en sammenfattende Slotnlngsstrofe til. Den første
Strofe, Konge-strofen, giver Kartovernes Røg og Damp,
som indhyller Skuepladsen, den anden, Niels Juels,
gengiver Stormens Bragen, hvorunder det røde Flag
hejses; den tredje, der er viet Tordenskjold, skildrer
Peder Wessel som Lynet, der bryder den tykke Sky,
som ligger over Havet. Alle tre Strofer har samme
Udgang, forskelligt varieret, at Fjenden flyr, indtil
den sidste Strofe genialt tiltaler Havet selv, det
sortladne Hav, som Ewald med sin digteriske Natursans
kalder det, for saa over Kamp og Sejr at udmunde i
Ordet Grav, der her virker saa stolt, som sagde det
Triumf.*)
Johannes Ewald døde 1781 kun 37 Aar gammel. - Den
store Sønderjyde, der tog Initiativet til Fornyelse
af hele den germanske Kunst, Åsmus Jacob Carstens,
fødtes lidt over ti Aar efter ham i Maj 1754 og
tilhører desværre for saa vidt mindre Danmark end
Europa, som det ikke lykkedes os at fastholde ham.
Enhver, der kender Carstens’ Levned, véd, hvorledes
det forholder sig dermed. Det var hans strenge, barske
Retsfølelse, der opflammede ham mod Kunstakademiet
i Kjøbenhavn. Blandt Konkurrenterne til den store
Guldmedalje var der Én, som efter
*) Efter at dette var skrevet, er i en Artikel
af L. Bobé (Tilskueren Marts 1901) fremsat den
Formodning, at Johannes Ewald ikke var Søn af Enevold
Ewald. I saa Fald vilde han ikke have Noget med
Sønderjylland at gøre. Kort efter Johannes Ewalds
Død skriver den gamle Biskop Munster til Sønnen:
«Igaar - 27. Juli - var vi hele Dagen hos den gamle
Oberstinde Eigtved. Hun, der er opdragen i den gamle
Ewalds Hus, fortalte os en Mængde Anekdoter om hine
Tider. Du kunde her have tilfredsstillet dit Begær
efter Oplysninger om den salig Ewalds Moder, hvis
du havde været her. Du kunde ogsaa, hvad der for dig
som Ewalds Biograf maatte være af særlig Interesse,
være bleven belært om, at han egenlig var Søn af en
vis Etatsraad og Borgmester i Kjøbenhavn, Valeur,
hvem jeg endnu har kendt godt». Efter Bobé taler
derfor ikke blot Madam Ewalds meget daarlige Rj^gte,
men den Omstændighed, at Valeur paa den Tid, da Ewald
fødtes, boede kun en Fjerdingvej fra Ægteparrets
Bolig i Nordsjælland. Et Portræt af Valeur, som er
vedføjet. viser ingen Lighed med Ewalds Træk. At faa
Rede paa det virkelige Forhold turde efter Sagens
Natur være umuligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
