Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Sønderjyllands Betydning for dansk Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønderjyllands Betydning for dansk Kultur
247
Carstens’ og Alles Mening - paastaar han -
fortjente Medaljen; den blev Imidlertid givet til
en Slægtning af Professor Abildgaard. Følgen var,
at Carstens tilbagesendte sin store Sølvmedalje og
erklærede, slet ikke at ville tage mod nogen Præmie
af et Akademi, der fordelte Præmierne Ikke efter
Fortjeneste, men efter .Gunst. Han blev til Straf
udvist af Akademiet; men efter dansk godmodig Vis
var der saa lidt Alvor l Straffen, som der havde
været Retfærdighed i Belønningen. Datidens ypperste
Billedhugger, Wiedewelt, lod Udvisniogsdekretet tage
ned af Dørene og man tilsagde den vrede Kunstner al
mulig Overbærenhed. Men han viste endog Løftet om
den store Guldmedalje næste Gang tilbage, svarte,
han behøvede ingen Medaljer, hans Kunst selv var
ham Opmuntring og Løn nok og forlod Danmark for
bestandig. Han drog bort og blev et af de Genier,
der sætter Tidsskel.
For Danmark fik han særligt den største Betydning ved
det dybe Indtryk, han gjorde paa Thorvaldsen straks
ved dennes Ankomst til Rom i 1797. Da var Carstens 43
Aar gammel, Thorvaldsen 27 og traadte ind i sin anden
Læretid. Da Carstens forlod Akademiet i Kjøbenhavn,
havde Thorvaldsen, saa ung han end var, allerede været
et Aar derved, og han havde allerede i Kjøbenhavn
studeret Carstens’s her efterladte Kompositioner. Nu
traf han ham paany, modnet, paa hans Væsens Højde,
og Indtrykket var overordenligt. I Thieles andet
Værk om Thorvaldsen er Vidnesbyrdene herom udeladte
eller afsvækkede af patriotiske Grunde, fordi man
efter 1850 betragtede Carstens som halv Tysker og
Thorvaldsen som en national Storhed uden Forgængere;
men i det ældste Værk staar rent ud, at en endnu
mere besjælende og oplivende Indflydelse end den, som
den strenge Kunstdommer Zoega øvede paa Thorvaldsen,
havde Carstens, hvis store Aand netop den Tid stred
sin sidste Strid. «Kun et eneste Aar var Nydelsen
af den lærerige Omgang med ham Thorvaldsen forundt;
men aldrig senere hørte denne op at beundre hans
Værker». For at trænge ind i denne Genius kopierede
Thorvaldsen en stor Del af hans efterladte Tegninger
og havde dem altid om sig: Natten, Guldalderen,
Megapenthes, Homer, ja saa sent som 1819, 21 Aar efter
Carstens’s Død, efter-tegnede han Oedipus. Han lod
desuden af Koch Guldalderen udføre som Oliemaleri og
købte ni kostbare Originalarbejder af ham - hvad Alt
kan ses i Museet. Adskillige andre Arbejder
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
