Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale for Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale for Island
293
Men dansk Kulturs Nedstamning fra gammelislandsk er
visselig ingen Indbildning. Ogsaa Sødskendebørn er j’
Slægt med hinanden. Det er ikke de Nulevendes Skyld,
at man i største
«y 7
Delen af de 500 Aar, hvorunder Island har hørt
til Danmark, kun har set paa Øen med Udnytterens
Øjne. Man undertrykte Islands Handel ved Meddeling
af Eneret. Regeringen giver desværre endnu den Dag
idag tit ikke engang Svar paa Øens billigste Krav og
Ønsker. Men vi kan ikke derfor, og vi vil faa det
forandret. I Udnyttelsens Tid gav man den gamle,
stolte Ø en Klipfisk til Vaaben. I vore Dage er
dette Vaabenmærke blevet forandret til Billedet af
en Ædelfalk.
Vi véd det nu, at Islands Kultur er vort Adelsbrev
blandt Europas Folk; vi kan for vor Værdigheds Skyld
slet ikke undvære Island. Hvad der endnu er Island
og Danmark imellem, vil islandske og danske Mænd i
Forening kunne ordne.
Islænderne er som Færingerne af ren Race, er
fuldblods. Alle Mennesker, der er fuldblods, føler
med dem. Det er en Nation, hvis Befolkning neppe er
talrigere end Adelgades og Borgergades. Sammenlign
de to Befolkninger!
Se det stakkels Danmark paa Verdenskortet! Det er
neppe, at man kan faa Øje paa det. Bestandig har det
mistet. Tilsidst er det blevet saa vant til at miste,
at det selv forsøger at sælge, hvad Ingen tager
fra det. De stærke Magter kalder vi Rovfugle Gid vi
selv havde mere af Rovfuglenaturen i os! En Magt,
der aldrig bliver større, er saare tilbøjelig til
at blive mindre, indtil der ikke er mere igen. Den
danske Løve er nu nærmest en Menageriløve: der har jo
" heller aldrig været andre Løver end Menageriernes i
Danmark. I den islandske Falk er der vildere Blod. Og
vi trænger i Øjeblikket til Vildhed, det vil sige
Dristighed og Handlekraft, mere end vi trænger til
den velsignede Oplysning.
Dog ogsaa paa Island er man ofte modløs. Nogle af
Islands bedste Mænd, som Landets ypperste Digter
Mattias Jo-chumsen, har i Breve til mig udtalt: Hvad
nytter Alt! vi er for smaa, for faatallige! Man sporer
undertiden Modløshed paa det aandelige Felt. Enkelte
af de Fremmeligste, som Hannes Hafstein, lægger sig
under Mangelen af Tilskyndelser for tidligt til Ro.
Islænderne har vel desværre mest det imod sig at
tilhøre en saa lille og lidet foretagsom Stat., Men
hvis De vil gøre Danmark yndet paa Island, saa vil
vi paatage os at gøre Island
O. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
’20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>