Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Første Afdeling (1858–1860) - Vokalfarverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsvers
307
VOKALFARVERNE
a Digteren er Maler; en Pensel er hans Pen hans
Farver er de brogede Vokaler. En Seer lig lian stiller
sig for sit Lærred hen; med Sprogets Paletpragt han
maler.
Men Den, hvis Blik er sløvt og hvis Farvesans er
kold,
han ser ej Maleriets Farver flamme;
imellem ham og Billedet er evig rejst en Vold
af Taage, saa de tykkes graa og tamme.
Han hører Lvden A, men han skuer intet Rødt;
*/ j
’
E er ej hvidt for slige Sansers Raahed.
Det gule I, der skinner som Guld, for ham er dødt;
han føler ikke U’ets dybe Blaahed.
For ham er Vokalen det døde Ciffer blot, det Ord,
der maler, Tegn, men aldrig Billed. For ham er
Regnbuherligheden bare Graat i Graat, han fatter ej
hvad Kunstneren har villet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
