Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Tredie Afdeling (1866–1869) - Ved en Vens Afrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Ungdomsvers
de fik fordrevet mine Tanker fæle. Dem. viste jeg af
skemtsomt Sind Honnør ved Knælen paa et Gulv foruden
Tæppe. Du selv, Fredsstifter i du forstaar det neppe.
Men kom jeg som Bajads med Daarskabs Fagter,
og dansed paa dit Gulv en Narrevals,
og én for én afkasted tyve Dragter,
og slængte Bjældesnoren om din Hals,
og skreg: «Ved alle Himlens gode Magter!
for fire Skilling er mit Liv tilfals*
og svang min Briks - da lo du og forstod mig.
Hav Tak, fordi du var saa god imod mig!
Stod saa jeg ved din Dør, til Døden mat,
af Tungsind gal, af Mismod knust og lammet,
og hulked uden Taarer, en Besat,
der frem i dybe Suk sin Smerte stammeci -
Du aabned for mig, og hvor vildt det flammed
her i mit Bryst, min Pande blev dog glat,
saasnart din Haand - du led ej, jeg det sagde -
velsignende du paa mit Hoved lagde.
Se derfor er i mit Farvel en Tak, en Broderømhed,
som kan ej beskrives. Min Sjæl har endnu aldrig
ligget brak, den er en Jord, som steds paany oprives
og pløjes om; hvor intet Fast der gives undtagen Et:
Troskab mod Venner. Ak, En bort er rejst, de andre
tidligt døde. Nu banker intet Hjerte mit imøde.
1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
