Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Skuespilkritik
’* serafisk, men mere menneskelig; den er et godt
Vidnesbyrd om,
af hvad Art den Udrensning er, som den
Oehlenschlågerske Skole i sin sidste Fase maa foretage
rned Virkeligheden.
Lad os et Øjeblik sammenligne Stykket med Historien
for at finde endnu et Par Vidnesbyrd derom. Lady
Russell havde tilbragt fjorten Aar i et glædesløst
Ægteskab med en anden Mand og været tre Aar Enke,
da hun blev gift med Lord Russell. Det overspringes;
ti det er ikke harmonisk. Hun var tre Aar ældre
end sin Mand. Det forties, ti det er ikke efter
Opskriften, ikke lykkeligt og skønt. Men det forklarer
hendes Lidenskabs Art, som ellers er en Lidenskab
i Almindelighed. Det viser, hvad brændbart Stof der
var ophobet i hendes Sjæl, en Sjæl, som et halvt Livs
Ubekendtskab med Lykken havde udtørret. Det viser,
at hun ikke elskede som Julie, i Kraft af Romeos
Skønhed og sine 15 Aar, men med en Elskov, som Savn
og Ensomhed havde forberedt, som Bevidstheden om
at have de 30 Aar bag sig havde give Angsten for
at miste og Trangen til at erstatte Ungdommens
Tiltrækning ved Hengivenhedens Ube-grænsethed. En
34-aarig Kvinde elsker ikke alene anderledes end en
17-aarig, men begynder ogsaa at elske anderledes. Det
viser fremdeles, at hun ikke elskede Lord Russell af
Pligt, men af Drift, og forvandler Forherligelsen af
Ægteskabet til Forherligelse af Kærligheden.
Lady Russell var dernæst sin Mand langt overlegen
i Aand. «Det gaar ikke an; ti Manden skal være den
Første.* Han begik Ubesindigheder trods alle hendes
Advarsler: han underhandlede med Hoffet i Versailles;
han indlod sig i en Sammensværgelse; han vilde endog
i sidste Øjeblik ikke for at opnaa Benaadning afgive
den Erklæring, at han ansaa det for uberettiget
at bekæmpe Regeringen med Vaabenmagt «Men saa var
han jo en Oprører mod sin lovlige Konge.» Det maa
forandres, han maa være ren for en Brøde, som selv
den norske Forfatning anser for Højforræderi. Hint
Træk skildrer Tiden, skildrer den engelske Nation,
forklarer Dødsdommen. Det slaar en Streg over Helten,
det belyser Manden. Netop derfor skal det ud.
Saa glider Poesien da læmpeligt over i en
følelsesfuldt veltalende Udfoldelse af Heltens
og Heltindens beundringsværdige Egenskaber, af
Modstandernes Lavhed og Skændighed, og Stykket
antager Karakter af en Retssag, i hvilken Digteren
er Forsvarer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
