Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Første
Indtryk
For den skønne Universitetsbygning, tilforn et
Palads, bygget i Hesteskoform med en Have foran sig,
tog jeg min Hat dybt af, da jeg første Gang kørte
forbi Gitterporten. Her har Heiberg hørt Hegel,
Kierkegaard Schelling. Dengang besøgte man Filosofiens
og Aandsrevoiutionernes Berlin, nu gennemfarer man
Bismarcks Berlin, Politikens og Militærdespotiets
Hovedstad. Paa den indre Magt, den smukke Magt, som
Tyskland dengang sad inde med, har det nu grundet sin
stygge Magt. Den største Ulykke for de Besejrede er,
at Voldsherredømmet her ikke uden videre er hult.
Paa S»preebroen ved Slottet staar otte skønne
Marmorgrupper, Pallas Athene, der opdrager Ynglingen
til Kamp og beskytter ham under "Kampen. Vi ser,
hvorledes hun rækker ham Vaaben, lærer ham at bruge
dem, opægger ham til Dristighed, og hvorledes han
kæmper, skærmet og støttet af hende. Pallas Athene
synes mig den eneste græske Guddom, Tyskerne ret har
forstaaet og tilegnet sig; de har undertiden gjort
hende til en pedantisk gammel Jomfru, men de har
erobret hende, og jeg er bange for, at de har hendes
Naade.
Til Højre og Venstre ligger her overalt Læreanstalter
og Kaserner, derimod ser man forholdsvis yderst
faa Kirker. Det er intet Under, ti af alle kristne
Byer er Berlin den, som i Forhold til sin Størrelse
har det ringeste Antal af Kirker. Man siger mig, at
for adskillige Aar siden blev dét i et Præstemøde
erklæret, at af 440,000 Indbyggere gik kun 4000 i
Kirke. Nu anslaar Bladene Kirkegængerne til kun 1/a
Procent af Byens Befolkning. Tyskland er og bliver
Kætteriets Hovedland trods al officiel Bettroenhed.
Det store Broncemindesmærke over Frederik den
Store og hans Mænd er meget vellykket, men koldt,
og saaledes med Alt: det har et Præg af Kulde. Der
gives ingen mindre indsmigrende By; hvor den er smuk,
der er den smuk uden Ynde. De smukkeste offenlige
Bygninger i Stadens Midte har desuden et Præg af
Fremmedhed. Vagthuset og det gamle Museum er udførte i
rent græsk Stil; det er en Kunst, som ikke er skudt op
af Jorden her og som derfor er Befolkningen og Livet
fremmed. Det tog sig latterligt ud at se en prøjsisk
Soldat med sit Fæng-naalsgevær staa op ad de nøgne,
svævende Skikkelser, der fylder Schinkels overspændte
Fresco paa Museets Mur. Og de prøjsiske Pikkelhuer
gør et rent barbarisk Indtryk, indfattede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>