Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Partiførere
man tror ham, vistnok med Urette, ikke rigtigt selv,
forsaavidt som han gælder for at være helt og holdent
Partimand. Naar rnan ser og hører ham, forstaar man
disse Beskyldninger. En høj, temmelig stærktbygget,
noget skaldet Skikkelse, Haandbevæ-gelserne lidt
kejtede, Holdningen uskøn paa Grund af en vis bred
Svejryggethed. Luca Signorelli har, forøvrigt uden
Sammenligning, paa sine Fresker i Orvieto givet
Antikristen en lignende Holdning. Richter talte
glimrende under hint første Partiernes Sammenstød, var
som Frihedens og Selvstyrets Talsmand snart alvorlig,
snart vittig, og udslyngede Beskyldninger til højre
og venstre. Endelig satte han sig under Bifaldssalver
af sit Parti. Men neppe sad han, før der fra alle
Sider sprang Medlemmer op, som han havde saaret, som
krævede ham til Regnskab for de gjorte personlige
Beskyldninger, og som nødte ham til at lempe eller
rette dem næsten alle.
Den sidste betydelige Fører, som fik Ordet, var Loewe,
der staar i Spidsen for en egen lille Gruppe mellem
Fortschrittspartei og de Nationalliberale. Skønt
han havde det for en Rigsdagsmand altid vanskelige
Hverv at skulle tale sidst og efter lange Foredrag -
vanskeligt, fordi man er træt, naar man begynder,
og fordi det Forberedte ikke passer, faldt det i
hans Lod at udtale de Ord, som gjorde dybest Indtryk,
eftersom de rammede Sømmet paa Hovedet. Han erklærede
det for ren Tidsspilde at tale mod Ministeriet som
uparlamentarisk, saalænge der faktisk ikke i Rigsdagen
fandtes et Flertal, som var stærkt nok til at sætte
sin Vilje igennem.
Loewe er en af de Gammelliberale fra 1848. Han var
Medlem af Frankfurterparlamentet og valgtes til
Formand for Stutt-garterparlamentet, som dreves
fra hinanden med Bajonetter. Han blev dømt til at
slæbes baglænds til Retterstedet og henrettes paa
en Kohud. Det var det klassiske Kunstudtryk dengang;
maaske har Kohuden skullet virke særlig stærkt paa den
folkelige Fantasi. Han flygtede først til London, saa
til New York, hvor han levede som Læge og hvorfra han
først vendte tilbage, da Bismarck havde indledet den
nye Æra. Ingen har en noblere Fortid bag sig. Loewe
er en smuk, svær, 60-aarig Mand, med mørkt Haar,
mørke Øjne og en strengt romersk Profil. Hans Stemme
er velklingende og fuld som Nestors, den gode Raaber
i Kampen. Hans Væsen er den uskrømtede Ærlighed,
der vækker Tiltro. Han er uden Ærgerrighed, uden
Partilidenskab; han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
