Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Duhring
II
Forelæsninger - Mhring1 og Werder
15. Dec. 1877
En fint dannet, fornem og hovedrig Russer, der har
været Officer, men paa Grund af frie Anskuelser
har taget sin Afsked fra Militærtjenesten, sagde
nylig til mig: «De maa høre Duhring; det er en af
Berlins mærkeligste Mænd; De véd, at han nylig er
bleven fjernet fra Universitetet her; jeg kender ham
personligt, det er en Mand, som det er værd baade at
kende og at høre.*
Det yderliggaaende Frisind hos begavede Russere er en
Foreteelse, som ikke overrasker nogen. Det er ikke
altid synderligt kritisk, og det var derfor snarere
af Høflighed end paa Grund af store Forventninger,
at jeg gjorde Brug af det Adgangskort, Dtihrings
russiske Beundrer sendte mig.
Da vi traadte ind i Arkitektforeningens smukke
rummelige Forelæsningslokale, hviskede min Ledsager
til mig: «Se Dem ret omkring, her har De paa én Gang
samlet for Øje hele la grande boheme i Berlin.> Skuet
var ikke uinteressant. Hvor man saa hen, blinkede
Forstanden ud af disse Øjne. Der var vel en 300
Tilhørere til Stede, mest Mænd paa en fyrretyve Aar,
bredskuldrede med svært, graasprængt Skæg; men man
saa paa deres Hoveder, at det var Tankens Arbejdere,
Intelligensproletariatet, hvem disse brede Skuldre
tilhørte. Det var ældre Studenter, Lærere, Filosofer
fra Tagkamrene, Socialister og Socialistførere,
Præster fra Frimenigheder, Skribenter, Bladmænd,
endelig Udlændinge fra mange Lande, ingen Medlemmer af
det officielle Berlin. Damernes Antal var ikke ringe:
paa første Bænk saas den bekendte Forfatterinde i
Kvindefrigørelses-Sagen, Fru Dohm med den ene af
sine udmærket smukke Døtre, der i sin kokette Dragt
tog sig ud som Zigøjnerdronningen i hele denne
Zigøjner-lejr. Alle Øjne rettedes mod Katedret,
da Døren bag det gik op: et Medlidenhed vækkende
Skuespil. Ledet af en tarveligt klædt Kvinde
famlede en lille spinkel Skikkelse frem, fandt
Lænestolen og blev staaende foran den med et Blik ud
over Tilhører-kresen, som ikke var noget Blik. Den
stakkels Mand er blind. Kvinden, som førte ham ind,
er hans Hustru, hans Støtte, hans Medhjælperske i
alle hans Arbejder. Ved første Blik paa hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
