Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religiøse Forhold
21
Besvær. Den er byrdefuld for ham selv, fordi
Kejser Wilhelm til Trods for sin Rettroenhed, som
Ingen har Grund til at betvivle, i sin Egenskab af
Ikke-Teolog mangler Klarhed over, hvori egentlig
hans ortodokse Tro bestaar og hvad det er for Dogmer,
han formentlig er sat til at hævde. Han er selv som
bekendt reformert, men der har i Aarenes Løb udviklet
sig den Forestilling hos ham, at han, som han plejer
at udtrykke det, har besvoret den luthersk-ortodokse
Nadver- og Kirkelære. Han har dernæst langt fra
en Jurists nøje Kundskab til den prøjsiske Kirkes
Forfatnings- og Forvaltnings-Regler, gaar stundom
ud fra rent urigtige Forudsætninger og lader sig
da paa Grund af en medfødt Haardnakkethed, der i
andre Henseender er hans Styrke, kun med yderste
Vanskelighed sine Meninger afdisputere. Dette
giver nu og da Anledning til Forviklinger, som
strejfer det Burleske. Man véd i Berlin meget vel,
hvad for et Anliggende det var, som Kejseren i de
sidste Uger hyppigst drøftede ved hine fra Gaden
synlige Formiddagsavdienser, det var det saakaldte
Hossbach’ske Spørgsmaal, den sidste Knude paa den
prøjsiske Kirkepolitiks langtudspundne Traad. Det er
bekendt, at Kejseren har skrevet det ene vidtløftige
Brev efter det andet derom og har givet sin Anskuelse
tilkende overalt. Det er i og for sig en lidet
rimelig Ting, at en Gejstlig, der som Hossbach ved
sin Tiltrædelsespræken i høj Grad tiltaler sin nye
Menighed og af den vedblivende ønskes til Præst,
skal tvinges bort fra denne Menighed, blot fordi han
i fuld Overensstemmelse med sine Tilhørere erklærer
sig mod Dogmet om Kristi overnaturlige Undfangelse;
men der er tydeligt nok en Reaktion i Gære.
Den Interesse, der nu af de Dannede vises Hossbach,
skyldes forøvrigt udelukkende hans frisindede
Retning i Almindelighed, ingenlunde dennes bestemte
Afskygning. Rationalismen som saadan har i Tyskland
næsten ingen andre Tilhængere end fordums ortodokse
Teologer. Særligt i Berlin gaar den offenlige
Aands Strømning langt videre, og Hossbach vilde have
bukket forsmædeligt under, hvis ikke en hel Gruppe af
fuldstændigt religionsløse Politikere havde antaget
sig hans Sag «for Principets Skyld», som man hører
dem sige.
Medens den tyske Literatur som Helhed i højere Grad
end nogen anden i Evropa har løsrevet sig fra enhver
kirkelig eller konfessionel Indflydelse, og Skjøndt
man kan sige, at den tyske Dannelse som saadan er
aldeles religionsløs, ikke en Gang de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
