Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøjsen og Østerrig
29
Ønsker med Hensyn til borgerligt Ægteskab, Skolens
Løsrivelse fra det gejstlige Opsyn o. s. v.
I at hylle alle sine dybtgribende Omdannelser ind i
strengt konservative Formler følger Bismarck kun den
gamle prøjsiske Overlevering. Her er et af de Punkter,
paa hvilke man i de skandinaviske Lande har mindst
Blik for prøjsisk Ejendommelighed. Intet kan være
mere ægte prøjsisk, end at gennemføre Forandringer
under et strengt konservativt Program. Man stemmer
sig i den prøjsiske Regering med Hænder og Fødder mod
Frisindets Talemaader; man negter til det yderste at
ville noget, som savner et forudgaaende, regelgivende
Tilfælde; man siger Nej, men man vil det og gør det.
Lige omvendt i Østerrig, som Enhver, der har havt
Anledning til at sammenligne de to Staters Metoder,
vil indrømme. I Østerrig har man alle Friheder paa
Papiret, men faa i Virkeligheden. I Østerrig er det
liberale Program, den liberale Frase den højeste Mode,
man koketterer med den, man raaber den ud; men det
bliver ved Programmet. I Prøjsen skyr og flyr man
ethvert Skin af det Revolutionære; men Menneskenes
og Tingenes Fornuft er her fremskridende. Det ses
i smaat som i stort. Det ses f. Eks. i Kvindesagen,
Overpostmesteren, Stephan vilde ikke være nogen ægte
prøjsisk Embedsmand, hvis han ikke offenlig havde
udtalt sig mod Ansættelse af Kvinder ved Post-og
Telegrafvæsenet. Ikke desmindre har han allerede
selv ansat en stor Mængde Kvinder. Paa lignende
Maade er Forholdet mellem Frisind og Stivsind i
Hærens Styrelse. Lad en Officer begaa et Overgreb
imod en Soldat, og Soldaten klage - denne faar
altid Uret og Officeren Ret. Men et halvt Aar efter
faar Officeren (uden nogen Angivelse af Grund) sin
Afsked, eller han bliver saa systematisk forbigaaet
ved enhver Forfremmelse, at han tvinges til at tage
den selv. Derfor er Officererne i den prøjsiske Hær
ikke mindre bange for at gøre Uret mod Soldaten,
end de vilde være det under en tilsyneladende
mindre jern-haard Mandstugt, kort sagt: Prøjsen
har et moderne Ansigt halvt skjult under en stiv og
gammeldags Pikkelhue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
