Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalfeltmarschallen
53
stille Fasthed. Den grundigt videnskabelige
Militærdannelse giver ham den Lærdes,
Videnskabsmandens, Matematikerens Præg. Endelig
udvikler Forholdet til Soldaterne alle hans rent
menneskelige Evner. Tidligt bliver han Lærer for
dem og endnu ung stillet overfor Tropper af vidt
forskellige Race, udnævnt til Raadgiver for en
Sultan og Vejleder for hans Generaler, hensat i
Situationer, som udkræver et højt Maal af Forstand,
Menneskekundskab, Bestemthed og Takt. Han havde
allerede som atten-aarig færdedes ved et Hof;
han skuide senere som General lære de fleste
større evropæiske Hoffer at kende; en Feltherre,
der ikke tillige er Regent, maa være noget af en
Hofmand, og Moltke blev netop saa meget deraf, som
der behøvedes. Han vandt i høj Grad Sultan Mahmuds
Velvilje; et og andet Træk, Moltke skødesløst eller
i humoristisk Tone meddeler, kunde endog tyde paa
Beundring hos Sultanen. Han lærer fordomsfrit at
opfatte de forskellige Folkeslags Nationalkarakterer;
han skildrer Arabere og Tyrkere med samme Sikkerhed
som Russere og Franskmænd. Han lærer at indse det
Relative i hvad der hos Folkene gælder for Dyd og
Last, for Passende og Usømmeligt. Maa han mangen Gang
bide Latteren over tyrkisk Etikette i sig, saa finder
han dog vor moderne evropæiske Klædedragt ligesaa
styg som hen-sigtsstridig, ser i Tyrkernes Kappe og
Turban en klædelig og fornuftig Dragt og finder at vi
overhovedet med Hensyn til Klædebon kan lære meget af
Orientalerne. Han sætter den Turk-meniske Høflighed
over den tyske; «Turkmenerne har», siger han, «den
naturlige Høflighed der kommer fra Hjertet, medens
vor er tillært.» Han sætter den romerske Almue højere
end de tyske Storstæders. Han skriver: «Der stikker i
dette Folk en ældgammel Kultur . . . ,der udelukker
vor Pøbels Raahed.» Han skildrer en ung arabisk
Sjeikh, der under Indflydelse af Kaffen og Vandpiben
erklærer, at Moltke kan betragte al hans Ejendom som
sin, og slutter med disse Ord: «Desuagtet vilde jeg
ugerne møde min kaffebrune Ven med hans Følge i en
Hulvej - uden at jeg derfor tænker mere ilde om harn
end om vore glorrige Forfædre Røverridderne. I sit
Telt er denne Mand en Fyrste; hos os vilde han blive
bragt til Strausberg som Landstryger eller som usikker
Værnepligtig blive forlods udskrevet til Linjen.»
Moltke lærer altsaa ikke blot vidt forskellige
Folkeslag og deres Fyrster at kende, roen lærer
ogsaa at bedømme dem relativt, det vil sige
rigtigt. Betænker man nu, hvor nødvendigt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
