Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Bismarck
som Taler
at fortolke Franskmændene den prøjsiske
Førsteministers Væsen. Saa forældet den end nu er,
saa er den dog langt at foretrække for Hezekiels
modbydeligt underdanige Bismarck-Biografi.
Jeg husker tydeligt den Dag, jeg saa’ Bismarck første
Gang. Det var fra Rigsdagstribunen i Aaret 1873. Han
sad paa sin Plads og skrev paa nogle Papirer, som
dybt bukkende Rigsdags-tjenere modtog fra hans Haand
og bortbragte, alt som de blev dem rakte. Han saa
alvorlig og streng ud; Ansigtet kendte jeg fra hans
Portræt; men jeg havde ikke tænkt mig Skikkelsen saa
rank og saa mægtig. Efter nogen Tids Forløb forlangte
han Ordet. Han rejste sig, og mit første Indtryk, da
jeg overskuede den kæmpemæssige og kraftige Skikkelse
i hele dens Højde, var dette: Ham havde man valgt
til Konge i Norge, hvis han i Middelalderen var
bleven født deroppe Ti han var flere Hoveder højere
end alle andre Mænd; man saa paa ham, at han var vel
forfaren i alle kropslige Idrætter, en dygtig Rytter,
Fægter og Skytte, og hans Holdning var en Høvdings. De
plumpe Ansigtstræk tydede paa hensynsløs Vilje, paa
en foretagsom og gennemskuende Forstand. Jeg mindedes
de Ord af Mérimée efter hans første Sammentræf med
Bismarck i Biarritz, at det var en meget elskværdig
Tysker et pas du tout naif. Hverken barnlig eller
følsom . . .
Han var allerede begyndt at tale. I første Øjeblik
forbavser hans Foredrag; man venter noget helt
forskelligt; man undrer sig over, at den berømte
Taler ikke er veltalende. Han synes forlegen,
søger sine Ord, drejer med lidenskabelig Uro en
Blyant mellem sine Fingre, som vilde han ved den
hurtige Omdrejning drive Ordene frem. Han siger
sine Sætninger stødvis, men med stort Eftertryk;
et Ord kommer ham paa Læberne; han synes at prøve
dets Værd eller Vægt, at betænke om det ikke er
klogere at holde det tilbage, da det i Morgen vil
foreligge sort paa hvidt for alle Verdensdele, -
nej! det synes ham træffende, og Ordet farer med et
Stød ud i Salen. Han beherskede den helt, medens
han talte. Han havde jo ogsaa da, hvad han under
den nu snart glemte indre Strids Tidsrum i Prøjsen
havde savnet, den uhyre fordelagtige Stilling at tale
for en overvejende venligsindet Forsamling, et Ting,
hvis Flertal bestod af lyttende Beundrere. Han kunde
vove en Spøg uden Fare for at blive misforstaaet, og
han vovede mange. Talen var om en temmelig ringe Sag,
Oprettelsen af et nyt Gesandtskabshotel i Petersborg;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
