Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bismarck og Østerrig
75
Naturligvis røbede han Intet, som Statskløgt bød at
fortie. Rigsdagsmænd har fortalt mig, at da de engang
bad ham om Oplysninger af samme Slags som fremmede
Regeringer af og til lader trykke om deres Forhold
til udenrigske Magter, svarte han velvilligt: «Hvis
De sætter Pris derpaa, kan ogsaa jeg gerne udgive
nogle Blaabøger, men hvad har De deraf? Det er jo
klart, at der ikke trykkes andre Statsbreve end de,
der egner sig dertil». Ikke desmindre er den Kunst
beundringsværdig, med hvilken han i sit Svar viser
Ufornuften af at optræde som Voldgiftsmand mellem
de stridende Magter med Sværdet i Haand, bestemmer
sin Rolle som den ærlige Mæglers og skaaner Ruslands
Selvfølelse, medens al hans Politik maa gaa ud paa
at lade det Byttet fra San Stefano aftvinge.
Da Bennigsen og Hånel lode forespørge hos ham, om
en Forespørgsel var ham bekvem, gav han til Svar, at
bekvem var den ham ganske vist ikke; han havde heller
set, den var kommen fra fjendtlig Side end som nu
fra venskabelig, han havde da havt et afvisende Svar
beredt. Nu vilde han imidlertid komme og svare. Han
har grebet Lejligheden til at iføre sig den ærlige
Mæglers beskedne Klædebon og saaledes gøre Rusland
det muligt, uden altfor stor Ydmygelse, i Tiden at
underkaste sig hans uundgaaelige Voldgift
Han har i det orientalske Anliggende selvfølgelig
bestandig støttet Østerrig, hvor kan kunde. Allerede
i Nikolsburg 1866 skal han have svaret dem, der
opfordrede ham til at drage det yderste Udbytte af
Sejren: Vi behøver Østerrig i Østerlandene (Wir
branchen Oesterreich fur den Orient) og allerede
i 1867 tilbød han Østerrig et Forbund, som Beust
afslog. Jeg véd ogsaa med Bestemthed, at han paa et
tidligere Stadium indtrængende har opfordret Østerrig
til at rykke ind i Bosnien og besættte denne Provins
under Paaskud af, at Staten ikke kunde finde sig i
al den Uro, som Oprøret i Herzegowina fremkaldte paa
dens Grænse. Han var i sin Tid meget misfornøjet med,
at dette ikke skete. Han sagde paa sin malende Maade:
«Hvis Kejseren havde nogen Kurage, saa vidste han,
hvad han havde at gøre; han behøvede blot at tage
sin røde Uniform paa og stige til Hest og ride gennem
Gaderne i Pest, saa kunde han trække dem alle sammen
efter sig; de fulgte ham alle; men han stoler ikke
paa Nogen, fordi han véd, at man ikke kan stole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>