Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bismarck og Moltke om Napoleon III
77
sidder mest, med Hovedet let bøjet til den ene Side,
ganske rolig, og det maa vel være denne Ro, der
som bekendt ikke forlader ham i farlige Kriser, som
imponerer de bevægelige Franskmænd ... I Selskabslivet
bærer han ikke nogen imponerende Holdning til Skue,
og i Samtale viser han endog en vis Forlegenhed. Han
er en empereur, ingen Konge».
Man føler, at Moltke har gennemskuet Louis
Napoleon. Bismarck har leget med ham, vundet
ham, tumlet ham, tilintetgjort ham. Hvilken
beklagelsesværdig Figur maa han hin Septemberdag have
afgivet i sin haabløse Situation overfor den Vældige
i den hvide Kyradseruniform l Det var Fortiden
og Nutiden, som mødtes, Europas Voldgiftsmænd
før og efter 1866, Hortenses Søn med den mystiske
Gæsartro paa Stjernen, Æventyreren rned dynastiske
Traditioner, den almindelige Stemmerets Kejser
med Sfinkstavsheden som Skjul over Mangelen paa
Bestemthed, Nationaliteternes Talsmand, der holdt
Rom besat, Socialisten paa Tronen, der havde brugt
Hæren mod Folket, halvt et moderne Menneske, halvt
den store Napoleons Brodersøn, Drømmeren, den Uklare,
Søvngængeren, den kolde, upersonlige, flegmatiske
Tvangshersker med Grusomhed og Vellyst i sit Følge,
den bløde, elskværdige Natur med Sværmeriet for Ideer,
napoleonske Ideer, som han kaldte dem, for Storhed i
Væsen og Færd, i Mangel deraf for Prestige, det vil
sige forbløffende Blændværk, og som begribeligt nok
indbildte sig at have fundet en Elev af sin Skole
i den Brandenburgske Politiker - og saa han, den
«Virkelige« (i den Mening hvori Goethe tager dette
Ord), Manden, der stod fastere i sine Sko end nogen
anden i Europa, som altid havde havt klare Formaal,
altid havde valgt de rette Midler og hvem hidtil Alt
var lykkedes, Alt. En Naturkraft var han, Uroksen
fra Germaniens ældgamle Skove, som i Aartusindernes
Løb havde faaet tolv Mænds Forstand og fyrretyve
Millioner Menneskers Kraft. Da man i Tyskland var
kørt fast i det dybe Dynd, havde den spændt sig for
Vognen og bragt den i Gang, bragt den paa farbar
Vej, i sikker, uimodstaaelig Fart. Nu knuste den et
Kejserdømme under Vognens Hjul:
Jeg kom fra Bismarcks Ligefremhed i den private
Omtale af Suveræner. Han taler ligesaa frit om
de indenlandske som orn de fremmede. Mangen lille
Anekdot, som jeg har fra Personer, der har Ordene fra
Bismarcks Læber, maler hans Maade at tale paa bedre
end nogen offenliggjort Udtalelse, jeg har set.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
