- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
94

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
Titulering

månain og lignende. Man kan ikke som paa Dansk sige
Frue! alene uden noget Tillægsord eller Navn; man
bruger Tiltaleformen Gnådige Frau!

Det beror paa at Tyskerne endnu kun har et digterisk
Sprog og et Curial-Sprog, men intet Omgangssprog. Det
er et Folk som først er i Færd med at skabe sig
et Mellemomraade mellem den digteriske Stil og
Cancellistilen, ligesom det først er i Færd med at
skabe sig en Prosa, der kan naa op i Højde med den
tyske Poesi,

Dette Formvæsen i Tiltale og Omgang har sin gode
Side. Den dansk-norske Sædvane at bortkaste Formelen
Hr. foran Navnet, saa snart man har talt nogle
Gange med hinanden, er et Kendetegn paa det nordiske
Omgangslivs Formløshed: man rykker især mellem unge
Mænd hinanden altfor nær ind paa Livet, siger hinanden
drillende eller krænkende Ord, og Tonen er at taale
det. Der findes ingen kilden Æresfølelse, saare liden
Anstand og ringe Hensyntagen; alt Sligt opsluges af
en paastaaet Kammeratskabs-Aand. Endnu værre er det
i Sverig, hvor Mangelen paa Tiltaleord har affødt
det almindelige Dusbroderskab (ja Dussøstervæsen). I
Tyskland bortkastes selv mellem unge Mænd kun i de
nærmeste Venskabsforbindelser Titulaturen Herr, og
Omgangsformerne er fulde af Hensyn, idet selv den
ringeste Tilsidesættelse fremkalder Udfordring og
Duel.

Sammenligner man imidlertid de tyske Tiltale- og
Præsen-tationsformer i Selskab med det franske Sprogs
simple Monsieur og Madame, da betegner utvivlsomt de
sidstnævnte Udtryk, der tilmed i Byerne bruges gennem
alle Samfundsklasser, et højere Kulturtrin. Det er
i Paris velgørende at høre en Politibetjent tiltale
en Sælgekærling Madame eller at høre Opvarterne paa
en Restaurant, de eneste Væsener, som ikke tituleres
Monsieur, bruge denne Form i Samtale med hverandre.

I Selskabslivet betyder Udtrykkene Monsieur og
Madame, at paa denne neutrale Grund er vi for nogle
faa Timer alle lige eller rettere vi gælder her ikke
ved vor Samfundsstilling, vore mulige Fortjenester i
vort Fag eller lignende, men kun ved det Bidrag, vi
formaar at give til den selskabelige Underholdning. I
Tyskland slæber man sin Stand, sin Livsstilling med
sig i Selskabet. Allerede Officerernes Uniformer
er i Selskabssalen et Barbari. En Uniform er her
en Plet, der ingensteds hører hjemme. Titlerne,
der bl. A. bevirker, at Købmændene med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free