Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studenternes Fakkeltog
121
Spreewald med deres højst maleriske Dragter, og (hvert
Øjeblik) en Bataljon Infanteri eller en Eskadron
Ulaner. Men saa godt dette ogsaa tager sig od, saa er
dog et saadant Skue ensformigt. Det var Studenternes
ikke. Allerede før Kl. 8 saa man dem køre, ride og
gaa til Samlingsstedet Pariserplatz (lige indenfor
Brandenburger Thor). Nogle red i Klynger med sorte
Fløjels-bluser paa, brede Kniplinger om Halsen og
Haandleddene, sorte Fløjelsbaretter med hvide Fjær
og den blanke Huggert i Haanden. Andre kørte i store
smukke Wienervogne, alle med fire Heste for, Forridere
og to gammeldagsklædte Postilloner som Jockeyer paa
de nærmer Heste. Disse havde Studenterhuer paa, brede
Akselskærf, høje Støvler, snevre Vamser og Huggerter
i Haanden. Farverne skiftede efter de forskellige
Forbindelsers og Burschen-schafters Farver og Vaaben,
snart sort-sølv-blaat, snart sølv-rødt-sort, snart
sort-rødt-gyldne.
Nøjagtigt Kl. 10 satte Toget sig i Bevægelse; der var
4000 Fakkelbærere opstillede, adskilte ved en Snes
Musikkorps; Vognene, Rytterne, Fanerne osv. smukt
fordelte. Toget, der snart som en luende Kæde strakte
sig ned ad hele Unter den Linden, gik fremad i rask
Marsch under en Brusen af Musik og en Jubel af den
tætpakkede Folkemængde, som røbede Byens virkeligt
festlige Stemning. Dampen af de blussende Begfakler
laa mat-orangegul over Toget og i denne smukke gule
Taage sprudede alle de lysende Fakkelpunkter Ild over
unge, kraftige Skikkelser, glade, friske Ansigter, en
kæk Ungdom, som levede og jublede i Minuttet. Jeg saa
Toget fra et Vindu i Hovedgaden, det tog ingen Ende;
hvert andet, tredje Minut, naar Musiken begyndte
at tabe sig i det Fjerne, lød et nyt Musikkorps’s
Toner, nye Faner ragede i Vejret, nye Fløjelsklædte
tumlede deres Heste, nye Postilloner drog forspændte
Vogne forbi, og Alt gik dog tillige paa sin Tysk i
Trit, i Takt, med Iagttagelse af en næsten militær
Helhedsvirkning. En Ulempe havde Festen, den, at
Aftenens Hede var næsten for trykkende. Vi har nemlig
bestandig et rent italiensk Foraar. Mellem KL 10 og 6
gaar man ikke gerne paa Gaden, ja neppe i Thiergarten,
saa stærk er Varmen.
Medens jeg skriver dette, strømmer en stærk, næsten
bedøvende Duft af Syringer ind af mit Vindu; Luften
er tung, krydret, opfyldt af Træernes og Buskenes
Vellugt, og et Egetræ, der strækker sine Grene ind
imod mig, har nu sin aller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
