Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nobilings Sjælstilstand
127
blandt Partierne stod de Nationalliberale nærmest. Den
gamle franske Sætning: «Morderne tilhører ikke noget
Parti, de udgør et Parti for sig», har mærkeligt
nok intet tysk Blad ved denne Lejlighed bragt i
Erindring.
Saavidt man kan se, har Forfængeligheden ikke
havt mindre Lod og Del i Nobilings Attentat end
i Bodels. Ligesom Hodel har Nobiling faa Dage før
han udførte sit Forsæt ladet sig fotografere hos
en bekendt Fotograf her i Byen. Han har tidligere
flere Gange forgæves ansøgt om en Plads som fast
Embedsmand under Landbrugsministeriet, og det synes,
som om det har krænket ham haardt ikke at være
kommen i Betragtning. Men mest betegnende for hans
Sjælstilstand er den Omstændighed, som hans Breve
oplyser, at han engang, blot for at kunne sige, han
havde været paa de forskelligste Steder i Europa,
foretog en Udenlandsrejse saaledes, at han i seks
Uger foer fra By til By, fra Berlin til London,
fra London til Konstantinopel uden at give sig Tid
til at se Noget ordenligt nogensteds. I et Brev fra
England fortæller han, hvorledes han mod at give
en Shilling fik Lov til et Øjeblik at sætte sig paa
Dronning Victorias Tronstol: «Det var det lykkeligste
Øjeblik i mit Liv», skriver han. Man har her, skarpt
udtalt, den højhedsgale Syge efter, det være sig paa
hvad Maade som helst, at komme i en Art Berøring med
kongelige Personligheder.
Det er en underlig Tanke, at et saa ynkeligt Menneske
- blandt sine Kammerater har han altid gældt for
en indskrænket Stakkel - skal kunne bringe et helt
Rige saaledes i Oprør. Ikke at jeg betragter hans
Forbrydelse som en Ting, det tyske Samfund kunde tage
sig let. Den er visseligt afskyværdig. Dens Genstand
var en Slaarig Olding, tilmed en dybt retskaffen,
menneskekærlig Mand, til hvem utvivlsomt Millioner
ser op med Tillid og Beundring. En af Tysklands
Tænkere, der i sin Ungdom som Artilleriofficer ved
Skydeøvelser var kommanderet til at tilbringe tre
Uger i Telt med Kejseren - den af Tysklands Tænkere,
der mindst af alle er mistænkt for Lyssyn - sagde
en Dag til mig, at han ansaa den gamle Kejser, hvis
Aands-gaver han ingenlunde satte højt, for en næsten
ideal Karakter. Der ligger en høj Grad af Vildhed
i at ville skyde paa denne gamle Mand, der aldrig i
sit Liv har undertegnet nogen Dødsdom.
Men naar jeg nu i alle Landes Aviser ser Mordforsøget
frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
