- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
128

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 Forbrydelsens
Art

stillet som et Bevis paa, at det Samfund er særligt
undergravet, hvori Sligt kan ske, saa maa jeg i mit
stille Sind nedlægge Indsigelse. Skikkelige Bladmænd
i Frankrig «taber Pennen af Haanden af Forfærdelse*,
ditto i England «véd ikke, hvad de skal tænke om
Tyskland». Man synes rent uvidende om, at der hver
Maaned Aaret rundt i alle Lande sker Forbrydelser,
som røber langt større Raahed, Lavhed og aandelig
Usselhed, og om hvilke der næsten ikke tales. I
Vinter opdagedes det f. Eks. her i Berlin, at en
Officers-Enke af god Familie, der førte et stort Hus,
under Masken af at leve i høj Grad gæstfrit, lokkede
unge Piger, tit uskyldige, intet anende Piger, til
sig, førte dem sammen med unge Officerer, unge Adelige
af de højeste Krese, og i Virkeligheden saaledes drev
en Næringsvej, der i Almindelighed er hjemfalden
til Lovens Straf og som i dette Tilfælde ved flere
Lejligheder var udøvet paa den mest fordømmelige
Maade. Undersøgelserne var i fuld Gang; da viste det
sig, at enkelte særdeles højtstaaende Officerer var
indviklede i Sagen, og den neddyssedes fuldstændigt;
ikke et Navn blev stillet blot, og man lod Damen
rejse til England. En Forbryder som Nobiling er
dog i ethvert Tilfælde uegennyttig og véd, at han
vil bøde med Livet for sin Ugerning. Man kan derfor
ikke uden Hykleri eller Blindhu betragte denne som
den mest oprørende Udaad af alle og som det ligefrem
frygteligste Tegn paa et Samfunds Fordærvethed.

Derimod begriber jeg vel, at man i første
Øjeblik har troet at staa for Udbruddet af en
Samfundsomvæltning. Det første Attentat saa ud som
en Tilfældighed og var det tildels; Hodel med sin 8
Marks Revolver var ingen planlæggende Samfundsopløser;
men da det andet Mordforsøg kom til, skiftede ogsaa
det første Udseende, og de tog sig, sete i Forening,
ud som Sygdomstegn. De syntes at levere Beviset for
Tilværelsen af en Sam-fundssot, der maatte udryddes
med Jern og Ild. Ingen Soldat eller Officer har derfor
faaet den sædvanlige Orlov i Pintsen; hver Soldat
har modtaget ti skarpe Patroner og alle de ridende
Politisoldater har faaet Pistoler i Sadlen. Desuden
er der blevet krævet og bevilliget 200 nye Politimænd
for Berlin. Endelig er jo Rigsdagen bleven opløst
og der forestaar uden al Tvivl de liberale Partier
et frygteligt Nederlag. Om Socialisterne vil tabe
synderligt Jordsmon, synes mig mere uvist. Deres
Organisation er stærk, og det er vel tvivlsomt,
om de socialistiske Arbejderes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free