- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
130

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Politisk
Umodenhed

vendt, faar fat i Fæstet. Hvor Socialisterne samles
i offenlige Lokaler, bliver de fordrevne ved Politi,
selv om der ikke er sket andet end, at en har fremsat
Forslag til Valg eller læst et Stykke højt af Freie
Presse. Samles de, 20 eller 30 ad Gangen, hemmeligt i
et og andet Baghus, opsnuser Politiet dem og fængsler
Enhver, der ikke slaar sig igennem og undløber. Fra
Fabriker og Værksteder fordrives enhver Arbejder,
der mistænkes for Socialisme eller ses læsende Freie
Presse. Der affordres hver Enkelt en Trosbekendelse og
et Æresord. Den sørgelige, men naturlige Følge er, at
alle de socialistiske Blade har besvaret Arbejdernes
Spørgsmaal, om hvad de skal gøre, saaledes: «Afgiv
enhver Erklæring, ethvert Løfte, ethvert Æresord, man
afkræver Jer; ti det Vigtigste er, at I ikke sulter
ihjel, men hold ikke destomindre vore Blade og stem
som én Mand paa Socialdemokratiet!» Det nytter kun
lidet, at man raaber paa skamløs Jesuitisme overfor
dette Opraab; hvad anden Udvej har man levnet de
jagede Socialister?

Det er ikke Borgerstandens Angst for hine uhyggelige
Skikkelser, der i den sidste Tid desværre ofte dukker
op rundt om, som alene har hidført dette usalige
Rædselsstyre, ihvorvel den gamle Sætning er sand,
at der ikke gives saa vildt et Dyr som en Borgermand,
der er bleven bange for at miste sine Penge. Nej! Det
er det tyske Folks politiske Umodenhed, der bærer
Skylden, og paa denne Umodenhed er de forskrækkede
Spidsborgeres Vildhed kun et Kendetegn. Det kan
lykkes en stor Mand (som f. Eks. Bismarck) at grunde
en mægtig Stat med et saadant Folk, men Ingen kan i
nogle faa Aar omskabe det, eller raed et Trylleslag
forvandle et smaadelt, provinsielt, underdanigt og
upraktisk Folk til en Nation med politisk Storsind
og Virkelighedssans.

Og naar saa den store Mand endda ^ar stor som
Menneske ogsaa! Men hans Svagheder som Folkeopdrager
skinner i dette Øjeblik kun altfor tydeligt gennem
hans Storhed som Magthaver. Han gør for Øjeblikket
Alt, hvad han kan for ved Begunstigelse og Pleje
af den længe lurende Reaktion at skaffe sig et
Flertal i Parlamentet. Hans Blade overfuser endog
saa hæderlige liberale Førere som Lasker paa den
laveste Maade. Taktiken har virket. Alt for en
Uge siden hørte jeg af en af de nationalliberale
Rigsdagsmænd, der lige siden Rigets Grundlæggelse
har været en fremragende Personlighed i Parlamentet,
at de forskellige ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free