Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Tyske og danske
Bønder
lover sig selv, dersom han engang kunde afse Tigjen
dertil. Han læser alt værdifuldt Nyt, har en Ynglings
varme Følelse for talentfulde Forfattere og Bøger,
er ivrig Politiker og bestemmer paa sine Køreture
saa mange af sine Klienter som muligt til at stemme
for den frisindede Rigsdagskandidat. De følger hans
Raad af personlig Hengivenhed, ikke af Overbevisning.
Han har derfor ringe Haab om, at de i Fremtiden vil
vedblive dermed. Overfor en religiøs Agitation
som den, der nu begynder, har han ingen
Indflydelse. Stikordet fra de Konservatives
Side er det, at de frisindede Politikere ikke
tror paa Kristus som Guds Søn. (De ledende Mænd i
Hannover er nemlig Medlemmer af den rationalistiske
Protestantenverein). Dette Løsen gør Underværker:
Bønderne forskrækkes og falder fra. Sammenligner
man dem i politisk Henseende med danske Bønder,
saa er det tydeligt nok, hvor lidet vakte de er,
og naar de vækkes, saa vækkes de langt snarere til
agrarisk Reaktion end til Fri-hedsstræben. ,De er
som Regel uselvstændige. Kun op mod det Holstenske,
i Marsklandet, i Khedingerlandet og der omkring
findes her i Norden den stærke selvstændige
Bonde, Gaard-manden, der er stolt af sine Penge
og sin Jord; men heller ikke denne har trods sin
Uafhængighedsfølelse noget Frisind. Uvilje mod Præsten
og religiøs Overtro forliges godt. I Danmark er man
paa en Gang videre og mindre vidt i dette Punkt end
her. Den danske Bondestand er endnu ikke sat paa
Prøve; dens Frisind har hidtil nærmest været en,
iøvrigt meget vel hjemlet, Stræben efter at gøre sig
gældende som Stand; Ingen véd hvad Indtryk et Løsen
for eller imod Rettroenheden vilde gøre paa den. Med
Rette kan den derfor endnu ikke føle sig paa den
tyske Bondestands Bekostning.
Siden 1870 findes der i den yngre Slægt i Hannover
ikke mere nogen væsenlig Utilfredshed med Kongerigets
Opgaaen i Prøjsen. Vel er det endnu et Stik i Hjertet
paa mange, naar Brevene kommer med Udskrift: Provinz
Hannover, men ogsaa dette vil fortage sig. Trods de
høje Skatter har Fordelene ved at blive af med det
nationale Kongehus været altfor haandgribelige. I
Bismarcks Stat gives hverken smaalig personlig Politik
eller noget Elskerinde-Herredømme. Alle Formaal er
saglige, hvad der end ellers kan siges om dem.
Den sidste Konge af Hannover var en blind Mand,
hvis Hovedønske var at bibringe sit Folk, ja sine
Omgivelser den Tro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
