Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J.OU
Stemningspessimismen
er umuligt at anvende Bestemmelser som god eller
slet paa Verdens-Altet, Verden er saa lidet god
eller slet, som den er blaa eller gul. Og hvad
Menneskelivet angaar, saa er de tyske Pessimisters
skinvidenskabelige Opsummeringer af Lyst- og
Ulyst-Fornemmelserne i Livet og deres Forsøg paa
at bevise de sidstes Overtallighed foreløbigt rent
vilkaarlige, da en Maalestok for disse Værdier
fattes.
Imidlertid vil Hartmann jo ikke præke Livets
Elendighed, men en paa Grundlag af Indsigt i
denne Elendighed bygget Moral. Denne idealistiske,
begejstrede Side af Hartmanns Sortsyn er nylig bleven
rigtig opfattet og fremstillet i en forøvrigt ikke
synderlig fyldestgørende Afhandling af Charles Wildman
i The nineteenth Century: Om de sociale Aarsager til
den tyske Pessimisme. Forfatteren fremhæver Saadanne
Aarsager som den triste, overlæssende Skoleopdragelse
uden tilstrækkelige Legemsøvelser, Universitetslivets
Kedsomhed med aandiøse Drikkelag og med meningsløse
Dueller, som udfægtes uden Lidenskab efter
Burschenschaftets Kommando, fremdeles Familielivets
ringe Betydning paa Grund af den formentlig ringere
Rolle, som Kvinden i Tyskland spiller. For den lærde
Stands Vedkommende fremhæver han den ringe Agtelse,
Videnskabsmanden i vor penge kære Tid nyder, i
Modsætning til den Ærbødighed, hvormed fordum i den
lille tyske By hans luvslidte Kjole blev betragtet og
hans møjsommeligt erhvervede Indsigt vurderet. For de
øvrige Stænders Vedkommende virker som forstemmende
Bevæggrund den stedse større Vanskelighed ved at
erhverve sig betydelig Formue netop paa en Tid, da en
grov Kærlighed til udvortes Goder mere og mere fører
det store Ord. Wildmans Grundtanke er altsaa i Korthed
den, at den tyske Idealisme, der før har udrettet saa
store Ting, nu i den udpræget virkelighedsdyrkende
Tid med Nødvendighed har maattet se sort.
Forklaringen er noget vel udvortes og overfladisk,
om den end har mange Sandhedselementer. Hvad
Wildman overser, er det af alle Tidstilfældigheder
Upaavirkelige og evigt Sande i en Betragtning af
Livet, der tager sit Udgangspunkt i Smerten som
noget U-bortdisputerligt. De Skribenter, der i det
19. Aarhundredes Begyndelse drev Tungsindigheden
som Syssel, var tit egenkærlige Mænd, for hvem
Betragtningen af deres eget sønderrevne Hjerte var
en Nydelse.
Hos de mørkt seende Forfattere, som nu
forveksles med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
