Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bentham
153
Aandsdyrkelsens eller Virkelighedsstudiets Talsmænd
staar i Forhold til nogen rettroende Teologi, og ingen
af dem fører sin Sag med Henblik til en saadan. Naar
f. Eks. Duhring lidenskabeligt bekæmper Shopenhauers
og Hartmanns Anskuelser om Livets Uværd, saa staar
han ikke derfor Teologien nærmere end de. Han hævder
Tilfredshed med Tilværelsen, uagtet han forkaster
Forestillingen om et Liv efter Døden. Faa samme
Vis er ogsaa Virchows og Håckels Stridigheder fra
begge Sider blevne førte uden Inddragning af nogen
Videnskaben fremmed Autoritet i Kampen.
Hartmanns Værk indeholder paa sine 870 Sider et
klart og letlæst Indlæg i Tidsalderens filosofiske
Tankestrid; men paa samme Tid har Forfatteren,
hvem det Held, han har havt med sig, har gjort
begærlig efter at vedligeholde sin Forbindelse med
Dagens og Døgnets Tankeliv, gjort Sit til at meddele
Værket noget af Dagbladsartiklers Holdning, og har
givet det et (rigtignok kæmpestort) Flyveskrifts
Tiltrækningskraft ved Siden af et filosofisk
Hovedværks Alvor, idet han oplyser enkelte af de
ledende Tanker, han behandler, ved Saadanne velkendte
religiøse og politiske Foreteelser som Jesuitismen og
Socialdemokratiet. Herved forøges Bogens øjeblikkelige
og svækkes dens varige Virkning. Jeg kan ikke sige,
at denne Blanding tiltaler mig, er desuden personligt
ganske uenig med Forfatteren i hans Grundsynsmaade.
Som bekendt opstillede efter adskillige Forgængeres
Eksempel den engelske Moral- og Rets-Filosof Bentham,
hvis politiske Indflydelse i Europas forskellige
Hovedlande var saa mægtig i Slutningen af det 18de
Aarhundrede og de første tyve til tredive Aar af det
19de, som det sædelige Formaal for de menneskelige
Handlinger dette: den størst malige Lykke for det
størst mulige Antal At virke for dette Formaal
betegnede han i sit Sprog som at gøre Nytte, og det
var under Navn af Nyttelære, at hans Lære rundt om
hos de civiliserede Folkeslag fandt Tilhængere og
Modstandere, Tilhængere blandt de Reformlystne, som
efterhaanden antog Navnet af Liberale, Modstandere
blandt de fine Folk, hvem Ordet Nytte var for grovt,
blandt Digtere, hvem det klang for prosaisk, og især
i det store Tros af Romantikere, for hvem denne Lære
lugtede af Almuevenlighed og af Had til det Skønne,
hvorved de fremfor Alt forstod det Gamle eller dog
det Gamles Skønhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
