Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Usandhed
165
Aarsag tilstod ham Afsked; dernæst ikke, fordi man
ikke har en eneste Mand, man kunde tænke paa at stille
op som hans Afløser. Og saa stræber man da halvt og
principløst imod. Først erklærer man overhovedet ikke
at ville have Nogetsomhelst med Regeringens Forslag
at bestille. Fremskridtspartiet kan nemlig ikke
slippe sin Grundsætning, som er «Lighed for Loven»,
den Rest, hvortil det, Borgerskabet oprindelig
forstod ved Lighed, er svundet ind/ og Lighed for
Loven vil iøvrigt selvfølgelig sige: Lighed for de
Love, de bedst stillede Klasser har givet i de bedst
stillede Klassers Favør. Men plagede ved de mange
’gentagne Beskyldninger for Nejsigeri beslutter
Fremskridtspartiets Medlemmer dog at gøre noget, og
Professor Hånel udarbejder et Forslag, der slutter
sig saa nær som muligt til. Regeringens, men forsøger
at fjerne en Del af dettes betænkeligste og slettest
affattede Bestemmelser. Det Parti, der af Grundsætning
er mod Und-tagelseslove, udarbejder selv et Forslag
til en saadan; Hånel faar Ros af Bismarck derfor og
naturligvis sit Forslag forkastet.
Imidlertid anbefaler de to konservative Partier
(Deatsch-conseruatiue og Reichspartei) Lovforslaget
i den svindende Gudsfrygts og Kristendoms Navn,
medens Socialdemokraterne i timelange, sletholdte,
dødeligt kedsommelige Foredrag afvekslende forsikrer,
at de er saa uskyldige som nyfødte Børn og ene venter
Frelsen af de vidtberømte Produktionsforeninger, og
afvekslende - naar dette ikke nytter og Langmodigheden
forgaar dem - truer med Revolution.
Saa træder Bismarck op, indleder Udryddelsesloven
mod Socialdemokratiet med en Lovsang over dets egen
Stifter, der ikke var republikansk (Gudbevares!),
men kun tvivlraadig, om Dynastiet Lassalle ikke var
at foretrække for Dynastiet Hohenzollern, og som
iøvrigt var en højst behagelig Mand og et fortrinligt
Hoved. Han maa have Loven mod Socialdemokratiet, da
ellers ingen Statsembedsmand er sikker paa sit Liv -
som om Socialdemokratiet havde stræbt Nogen efter
Livet og som om en Lov kunde sikre mod Snigmord.
Og saa bevilliges Loven med Glans og efter tre Hoch
for Hans Majestæt Kejseren og Kongen, gaar Rigsdagen
hjem - og Politiet optræder paa den tomme Skueplads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
