Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Pariserudstillingens
Indflydelse
XXIII
Pariserudstillingen og den tyske Kunst
13. Juli 1878
Vore unge Kunstnere, der straks, som Udstillingen
aabnedes, fløj til Paris, er vendte tilbage, og det
er lærerigt at høre dem tale. Ét Indtryk - det af den
franske Kunsts uhyre, overvældende Overlegenhed. For
første Gang har disse unge tyske Malere set fremmed
Kunst ved Siden af deres eget Lands, og Indtrykket
er dybt paa alle dem, der er virkeligt unge, det
vil sige: der ikke har nogen Fordel af at fornegte
eller bort-ræsonnere deres Indtryk til Bedste for
den patriotiske Frase. Hvis man overfor dem forsøger
en Antydning af, at Forskellen idetmindste tildels
er en Nationalitetsforskel, faar man straks af
deres Sandhedskærlighed Svaret: «Nej, nej, den er en
Gradsforskel, ikke andet; de Franske maler hundrede
Gange bedre end vi».
Denne aabne ærlige Tilstaaelse er et godt Varsel
for det yngste Slægtleds Bestræbelser. Den har endog
vovet sig frem i Pressen, om end naturligvis i noget
mere forbeholdne Udtryk. Tysklands kunstforstandigste
Journalist, Tegneren Ludwig Pietsch, plumpede straks,
som Udstillingen blev aabnet, saa ligefrem ud med den,
at han blev tvunget til at bortforklare sine Udtryk
nogle Dage senere. Han havde skrevet: «Her ser man, at
den tyske Kunst er provinsiel* og tog Ordet tilbage.
Det kommer imidlertid i slige Tilfælde meget mindre an
paa, hvad Pressen finder det klogt at udtale, end paa
hvad der tænkes og siges Mand og Mand imellem. Og her
er det, man til de tyske Kunstneres Ære bør fremhæve,
at de dygtige blandt de unge, saa fædrelandskærlige
de for Resten kan være, ikke har noget Stænk af det
Fædrelandssind, som lyver for sig selv og andre,
bedrager sig selv og andre, Intet forstaar og Intet
vil lære, det, som fordummer et Folk paa samme Tid
som det nedværdiger det.
Udlandets Dom, det er Efterverdenen allerede som
samtidig (la postérité contemporaine), sagde Fru
de Stael. I mange Tilfælde er Sætningen sand. Ved
Pariserudstillingen er der blevet fældet tyske Domme
om fransk Kunst og franske og engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
