Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Klaverspil og
Underdanighed
har at sige, kræver Bysten borttagen, og da man
vægrer sig, bortføres den med Magt af Politiet. Man
begrunder denne Indskriden med et Brev, der under
Jacobys Navn engang i 1870 blev trykt i Frankrig
og som indeholdt Skældsord mod Tyskland og dets
Regering. Guido Weiss har nu i sit gode Ugeskrift
Die Wage bevist, at dette Brev er et Falskneri,
efter Jacobys eget Udtryk «opdigtet fra den ene Ende
til den anden». Vil Bysten nu faa Lov til at indtage
sin Plads? Jeg haaber ikke, Nogen er saa uskyldig
at opstille Spørgsmaalet. Stakkels Jacoby! han maa
opleve underlige Ting efter sin Død. Den Bekendte,
ikke synderligt fremragende Skribent Adolf Stahr havde
tilegnet ham sin Lessing og det af den gode Grund,
at Jacoby havde forfattet det hele filosofiske Parti
i Bogen, som Stahr ikke selv var voksen. Tilegnelsen
har staaet ogsaa i de følgende Udgaver af Skriftet. I
disse Dage har Stahrs efterlevende Hustru Fanny
Lewald, trods sit religiøse Frisind Bismarcks
fanatiske Beundrer-inde, udgivet Bogen paany,
borttaget Tilegnelsen til Jacoby og i Stedet for
helliget den til - hvem tror man? - Bismarck. Har
jeg ikke Ret i, at Underdanigheden trives i Tyskland?
Man er nu - af Uvidenhed, Ukyndighed og altfor
megen Iver - begyndt at lukke ogsaa de uskyldige
Schulze-Delitzsch’ske Forbrugsforeninger og har
derved bragt en Del af de allertam-meste Arbejdere i
Schlesien til Ruin. Schulze klager bittert derover,
fremhæver, at endog en Tilbagekaldelse af Befalingen
nu kommer for sent, da Forbrugsforeningen aldrig
mere kan genvinde sin Kredit - og Enkelte finder
ogsaa dette højst urigtigt og uheldigt. Saasnart
Borgerskabet selv om ogsaa kun paa anden Haand
berøres af det glødende Jern, hvormed Arbejderen
svides, saa skriges der over Uretfærdighed og urimelig
Tjenstiver, men saalænge det kun rører Socialisterne
(om hvem man skulde tro, at de var en vild Stamme,
en Slags Atchin eller Hottentotter, naar man hører,
hvor fremmed der tales om dem) saa er Alt godt og i
sin Orden - jo brutalere, des bedre. Socialdemokratiet
som Parti kan ved denne Adfærd maaske faa et Knæk,
men Socialismen selv lader sig visselig ikke
overvinde paa denne Maade. Man søgte her nylig
for et Tidsskrift en statsøkonomisk Medarbejder
«af Bambergers Retning»; man søgte «som efter en
Knappenaal*, som man siger paa Tysk, i Uger, i en
Maaned, man bød de højeste Honorarer - der fandtes
ikke en; der lod sig ikke opdrive en eneste. Blandt
Tysklands yngre Statsøkonomer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
