Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klaverspil og Underdanighed
181
har Manchesterskolen ikke en Talsmand. Socialisme i
dette Ords videnskabelige Forstand er for de Yngre
enstydigt med selve Ordet Økonomi. At fordrive
Socialismen af Økonomien staar for dem som ligesaa
haabløst og barnligt et Foretagende som det gamle
fra Fyrretyverne at ville drive Panteismen ud af
Filosofien. De vise Mænd, der forsøgte derpaa, anede
ikke, at det at være Filosof og det at være Panteist
dengang var et og det samme.
Det er nu den Tid, hvor nye Bøger kommer ud,
og man tænker uvilkaarligt: jeg vil dog se,
hvorledes Folkets Digtere og Tænkere stiller sig
til Tidsbevægelsen. Man kommer hjem fra Gaden, har
set kejserlige Kornblomst-Brystnaale i Vinduerne,
set Svømmekunstnerinden Lurlines Billede med et
Bræt i Haanden, hvorpaa Hoch lebe der Kaiser! man
har læst Teaterplakaterne: Armin (o: Herrmann)
i Operahaus, Die Schauspieler des Kaisers i
Schauspielhaus. Fædrelanderi og Kejserdyrkelse
foran En og bag En og paa alle Sider. Man aabner
Bøgerne. Hvad indeholder de? Mere Fædrelanderi og
Kejserdyrkelse og Bismarck-dyrkelse. Allah! naar vil
det ende?
Den gamle, solidt dygtige Æstetiker Fr. Vischer
har udgivet en stor snurrig Roman Auch Einer! hvori
han saa at sige har rystet Papirerne fra alle sine
PultskufFer ud; den ender med Tysklands Enhed, det
sidste Ord er «Sedan». Jul. Rodenberg har skrevet
en elskværdig, humoristisk Roman Die Grandidier.,
man blader i den og finder en begejstret Skildring
af Bismarck, der i Rigsdagen 1870 meddeler Frankrigs
Krigserklæring. Og naar Forfatterne ikke forguder,
saa tier de. Man aabner de nye Noveller af Paul Heyse:
Das Ding an sich und andere Novellen og det er En, som
om Digteren havde stukket Hovedet under Vingen, havde
afspærret sig fra Alt, hvad der foregaar omkring ham:
lutter smaa Kærlighedshistorier, tyske og italienske,
men alle i samme Støbning, alle i titusind Miles
Afstand fra det Tyskland, hvori baade han og Læseren
lever. Der tænkes ikke mere højt i Tyskland.
Imidlertid vækker Dr. Busch’s Bog om Bismarck en vis
Opsigt. Den lille Doktor har hver Aften omhyggeligt
optegnet hvert Ord, der er sprunget fra hans Herres
Læber i Dagens Løb, og - som for at gøre det gamle
Mundheld til Skamme - for denne Kammertjener gives
der en Helt, den, i hvis Nærhed han har den Ære og
Dristighed at aande. Man finder her Bogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>