Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 . Paul Lindau og Julian
Schmidt
som gør stor Virkning fra Skuepladsen; i Norden vil
det blive spillet, naar den frie Tanke ikke mere
lægges for Had.
I literære Krese har en Fejde mellem to af
Dagspressens Størrelser vakt nogen Opsigt. Der var
af Staten alt for flere Aar siden blevet udsat en
Pris (Schillerprisen) for det bedste tyske Drama,
som skulde uddeles en Gang aarlig af et Udvalg. Der
skrives imidlertid, som bekendt, kun sjældent gode
Dramer i Tyskland - i disse Dage har dog et saadant,
Graf Konigsmark, af Paul Heyse, gjort stormende Lykke
i Mtinchen - saaledes er det gaaet til, at Prisen
Aar efter Aar er forble ven unddelt. Heller ikke i
Aar fandt Udvalget noget enkelt Drama prisværdigt;
det valgte i Stedet at belønne de Digtere, det ansaa
for Tysklands første Dramatikere, og kronede da -
mærkeligt nok - tre Wienere: Wilbrandt, Anzengruber
og Nissel. Af disse er Wilbrandt et betydeligt
Talent, Anzengruber et naivt og ube-regneligt Geni,
Nissel et Nul. Dommen var som den Art Domme er. Nu
har Paul Lindau imidlertid kastet sig over Udvalget
med Spotterier for denne Afgørelse, særlig over dens
kritiske Medlem, Julian Schmidt, mod hvem han har ført
de gamle Bevisgrunde fra Lassalles Flyveskrift Julian
der Literaturhistoriker i Ilden. Dette Flyveskrift
er paa én Gang saa haanende og saa vittigt, at det
afgiver Vaaben nok, men det var at komme til Sejren
altfor let at benytte sig af det. Julian Schmidt har
i Preussische Jahrbucher søgt at tilbageføre Lindaus
Udfald til Ærgrelsen over ikke selv at være bleven
kronet som Dramatiker. Begge Herrer er saa grove mod
hinanden, som det sig hør og bør for tyske Riddere
af Pressen, og Publikum morer sig over at se de to
Hajfiske sluge hinanden saa fuldstændigt, at kun de
velformede Haler bliver tilbage. Men i Virkeligheden
er det Lindau, som alene fortjener Sympati. Julian
Schmidt er og bliver et Udtryk for al den træede
Aandløshed, alt det dydige Pedanteri, der saalænge har
været Snylteplanten paa det tyske Aandsliv. Lindau
er idetmindste en dristig og elskværdig Verdensmand
i Literaturen.
Det Ugeskrift, han har grundet, Die Gegenwart,
er blevet ledet med ualmindelig Dygtighed og har
i kort Tid hævet sig til en Magt. Tidsskriftet var
oprindeligt et i politisk Henseende fremskridtsagtigt,
i literær Henseende frisindet Organ. Lindau
overlod i Hovedsagen det sociale Spørgsmaal til
Frihandelsmæn-denes Besvarelse; H. B. Oppenheim blev
en af Hovedmedarbej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
