Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mænd fra 1848
193
for engang at gense sit Fødeland og holdt en Række
Forelæsninger her, erholdt han vel første Gang
en stor Venne-Til-hørerkres, men ved hver følgende
Forelæsning indfandt der sig færre. Første Gang talte
han for hegelsk-verdenshistorisk, og hans Venner bad
ham privat at forandre sin Tone; anden Gang talte han
da saa burschikost, at Vennerne bad ham ogsaa opgive
denne Maner; tilsidst vidste den stakkels gamle Mand
slet ikke, hvordan han skulde tale - han, som engang
havde været den toneangivende for et heli Slægtled.
En anden betydelig Talsmand for den samme Slægt har
i disse Dage paany fremstillet sig for Publikum,
nemlig Forfatteren af Tysklands berømteste æstetiske
System, Friederich Theodor Vischer. Ogsaa denne Mand
er en gammel Friheds-sværmer, han var Medlem af den
Nationalforsamling, som 1848 samledes i Paulskirken
i Frankfurt og senere i Stuttgart, og man finder
i hans Kritische Gange en lærerig Fremstilling af
Datidens politiske Tilstand, af Begivenhederne i
Frankfurt og den Del, han selv tog i dem. Vischer har
ogsaa tidligere nogle Gange forsøgt sig som Digter,
han har skrevet en Fortsættelse af Goethes Faust,
en saakaldt tredje Del, der er en Parodi paa anden
Del af Goethes, og han har efter den tysk-franske
Krig under Navneskjulet Schartenmeyer udgivet et
Heltedigt om Krigen, der har gjort megen Lykke og
har opnaaet fire Oplag. Nu har han forfattet et stort
skin-poetisk Værk i to Bind med Titlen Aach Einer. En
stor Del af Bogen foregaar i Norge og indeholder
Beskrivelser af norske Egne, der synes udførte paa
Grundlag af gamle Rejseoptegnelser. Bogens kvindelige
Hovedperson er ogsaa norsk, skønt saameget er vist,
at af alle literære Umuligheder gives der neppe nogen
niere afgjort end den, som dette Kvindemenneske udgør
som norsk og overhovedet nordisk Type.
Helten, en tysk Kraftkarl, hegelianiseret Filosof
og Refleksions-poet, der elsker Tyskhed, Kyskhed,
Sandhed, Retfærdighed og Dyrene, træffer paa en
Rejse i Norge en ægte nordisk Racekvinde, Goldrun
(vel sagtens Gudrun), der ved sin Skønhed - metallisk
guldgult Haar, kraftfuld Vækst, store Former - aldeles
betager ham. Denne Dame rejser ene om i Landet med
sin Lærer i platonisk Filosofi Hr. Dyring og med en
ung lyrisk Digter Hr. Arn-helm. Hun synger Kæmpeviser
meget smukt, danser saa bedaarende som Pepita, og
læser og skriver Græsk bedre end
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
