Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Vischer
nogen lærd engelsk Dame kan - en temmelig usandsynlig
Blanding af Egenskaber og Færdigheder hos en Dame i
«Kæmpers Fødeland». "Vor Tysker bliver meget forelsket
og desværre samtidigt meget forkølet. Hans tragiske
Skæbne er nemlig den, altid at lide af Katarrh;
han har alt i umindelige Tider befundet sig i en
Tilstand af stadig Forkølelse, der er ham til største
Hinder. Naar han vil tale, svigter bestandig hans
Stemme ham; naar han vil vise sig elskværdig mod en
indtagende Naboerske ved Fælles-bordet i et Hotel,
kommer .han saa uventet til at nyse, at det er
ham umuligt at faa Lommetørklædet op i rette Tid,
og en Udstraaling fra hans Næse dumper ned i hans
skønne Udkaarnes Tallerken (dette smagfulde Motiv
er bogstavelig udført). Kort sagt, han er en Helt,
men en forsnuet, og anskueliggør efter den tyske
Professors System saaledes paa en slaaende og
anskuelig Maade, hvorledes det Ophøjede og det Smaa
i Menneskelivet tragikomisk er knyttet sammen. Dette
siges udtrykkeligt i en Efterskrift, Professoren
har medgivet Værket. Han lyder Benævnelsen A. E.,
rimeligvis Alter Ego, skønt Navnet Albert Egin-hard
er antydet.
A. E. lærer Goldrun at kende paa Tindsøen, besøger
i hendes Nærhed Vestfjorddalen og Rjukanfos og
ser hende danse ved et Bondebryllup i Sandven ved
Vikør. Der smeltes hendes haarde Hjerte, og hun giver
det forkølede Menneske et hemmeligt og dybtfortroligt
Stævnemøde - hvor tror man? i en Grotte, der skildres
som liggende beskyttet af Vandet, hvor Øvsthusfos
springer ned fra Fjældet i en Bue:
O hvælv dig med din brede Bue omkring os to, du tause
Fos, og lad de vrede Vande tjene som Værn for Elskov
og for os!
I denne Grotte forenes den forsnuede tyske Æneas med
den norsk-græsk-bakkantiske Dido. Herefter fortsættes
Rejsen.
Goldrun studerer Græsk i Bergen, oversætter dér
Nausikaa-Sangen i Odysseen meget godt paa - Svensk,
(efter Forfatterens Mening øjensynligt Nordmændenes
poetiske Sprog) og danser Solo med en Vildhed
som en pompejansk Danserinde. Hendes Adfærd mod
A. E. er afvekslende Ømhed og Spotteri over ham
som forkølet. A. E. studerer i Bergen Schellings
Afhandling om den menneskelige Frihed for at befri
sig fra det overvældende Indtryk af hendes dæmoniske
Væsen. Hun forekommer ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
