Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Borgerskabet
og Kronen
ikke nyder Fængselslivets Glæder, fra at holde
ophidsende Taler i Rigsdagen, kun maa dette Noget
indrettes saaledes, at det ikke tillige kan binde
Munden paa Partiets egen Lasker, og paa Richter og
Hånel af Fremskridtspartiet. Hvis det derimod kunde
lykkes at opfinde en Bestemmelse, der vilde udskille
Socialdemokraterne i Rigsdagen paa samme Maade, som
Socialistloven har udsondret dem udenfor Rigsdagen,
da var der Intet i Vejen for, at man gav sit Minde,
ti «Soeialistloven behøver unegtelig et Tillæg*.
Paa dette Punkt holder den saakaldte liberale
Tankegang i Tyskland, og derfor kan man neppe tvivle
paa, at Bismarck, som ikke gerne opgiver Noget,
vil forstaa under en eller anden lidt ændret Form at
sætte sit Forslag igennem. Og han maa have det sat
igennem ved de National-Liberales Hjælp, ikke blot
fordi han paa Grund af Talforholdene i Rigsdagen
behøver dem som Forbundsfæller, men fordi han vil
og maa stemple dem som Medskyldige, fordi det er
hans faste Forsæt at gøre Bruddet mellem dem og det
forsvindende Mindretal af frisindede Intelligente,
men fremfor Alt mellem dem og det store menige Folk,
ulægeligt og uigenkaldeligt. Og de lader sig trække
med. Ti de har allerede tabt de Bedstes Agtelse; de
føler, at de er Intet uden Bismarck, og de vil ikke
undvære Skinnet af at samarbejde med ham, selv naar
det i Virkeligheden kun er ham, som bearbejder dem.
Kortest udtrykt er det afgørende Træk i Tysklands
nye politiske Tilstand det, at Kronen staar i
Begreb med at tabe sin Selvstændighed. Medens det
i forrige Aarhundrede forstod sig af sig selv, at
Kronen havde at værge sig paa det aller kraftigste
mod de begunstigede Klassers Fordringer til den og
havde at søge sin Styrke i sin Hvilen paa det brede
Folkegrundlag, er denne Tilstand ikke blot forbi, men
man har i de højeste og allerhøjeste Krese glemt, at
dette nogensinde har været saaledes; man forstaar end
ikke mere, at det kan eller kunde være saadan. Kronens
sande Tarv antages for - selvfølgelig - at maatte
falde sammen med Adelens, Junkernes, de store
Grundejeres og store Industrielles Klasse-Tarv. Dette
er nøjagtigt det stik Modsatte af Frederik den Stores
Statstanke, det «r det fuldstændigste Frafald fra
den Arveskik, der har gjort Prøjsens Kongemagt stor
og sikker og elsket. Hvor længe vil det vare. inden
Kongemagten, haandhævet som nu, ikke mere er hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
