Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Germansk Hjertensgodhed
211
Stat for dem. Deres Godhed er ikke djærv og forstandig
som Almuens Godhed hos de romanske Folk, har ikke det
praktiske Sving som hos Englænderinderne, heller ikke
den tindrende Inderlighed, som er Særkendet for Godhed
hos den jødiske Stamme; det er en bred, dyb Følelse,
som gerne ytrer sig i Ord, dvæler ved sig selv, ja nu
og da svælger i Fornemmelsen af sit Tilvær. Den tyske
Kvinde nøjes ikke med at føle, men finder Behag i at
føle, er i sit Væsen følsom. Den Tilbageholdenhed
i Følelsens Udtryk, som har gammel Hævd paa sig
i Norden, er lige saa sjælden her som den moderne
dansk-norske Frygt for at gøre sig latterlig ved
at lægge Følelsen for Dagen. Man frygter i Tyskland
ikke synderligt at gøre sig latterlig; man frygter
endog kun i ringe Grad at blive vammel. Der er faa,
som ler, og mange, der paa Følelsesomraadet ikke let
faar for meget af Tilskuestillen.
Hvor nu denne Hjertensgodhed er forenet med
Forstand og Forstandsdannelse, er den sikkert meget
tiltrækkende, endog i Længden, hvor den blotte
Følelsesfylde vilde trætte og kede. Jeg har set
nogle Eksempler eller rettere nogle Glimt, som har
overrasket mig. Et Aasyn, jeg i dette Øjeblik ser
for mig, er en Dames paa henved 60 Aar, Enke efter
en af Tysklands berømteste Retslærde og det en Mand,
der var ligesaa ædel af Tænkemaade som udmærket af
Forstand. Hendes Væsen er en englelig Blidhed og
hendes Smil ligesaa klogt som mildt, Skikkelsen saa
smuk, fin og værdig, at man dvæler ved den med ikke
ringere Glæde end ved en ungdommelig Skønheds. Denne
Bedstemoder har en formeligt jomfruelig Ynde. Iøvrigt
mere Dannelse end egenlig Opfattelsesevne.
Samme Grundpræg, men stærkere og forbundet med
mere øvet Forstand, har jeg truffet hos en ugift
Pige midt i Trediverne, sydtysk Ministerdatter, der
tidligt mistede sine Forældre og har gjort sig til
Skolebestyrerinde. Hun har været kendt med Strauss
og har tvunget sig selv til at beundre Vischers Auch
Finer. Fuldendt kvindelig og simpel af Væsen. Det
Gammeljomfruagtige giver saa skyldfri Kvinder en Ynde
mere. Faderen har ladet hende lære Græsk og alle
de romanske Sprog. Det kommer hende nu til Gode. I
al sin Blidhed er hun vidtgaaende radikal, saavel i
politisk som i religiøs Henseende. Et fremtrædende
og i høj Grad nationalt Træk hos hende er hendes
Videbegærlighed og Lærelyst. De tyske Kvinder læser
gerne,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
