Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikel V
229
Spørgsmaal, der i Anledning af den ny Overenskomst
mellem de to Stormagter er blevet opkastet, er det,
hvad vel Prøjsen har lovet Østerrig til Gengæld for
den Tjeneste, dette nu har udvist mod sin fordums
Fjende. Vi vidste alle, at den vidtberømte Artikel V
kun var Ord, Ord, Ord, men den stod dog altid som en
fjern og usikker Mulighed for Danmark; det Løfte, den
gav, holdt dog Udsigten til en Strimmel blaa Himmel
aaben; den var en Seddel i Lotteriet, som trøstede den
forarmede og plyndrede danske Nation. Hvad der falder
bort med den er kun noget rent Ideelt, et Folkehaab,
en Pagt med Fremtiden; men Tabet vil føles og svie;
thi hvad der brast, var en af det danske Folks kæreste
og agtværdigste Illusioner.
I velunderrettede Krese her er der Ingen, som tror
paa, at Kundgørelsen om Paragrafens Ophævelse har
ligget hen u offenliggjort siden Oktober 1878. Det
hedder sig med største Bestemthed, at den paa
Maa og Faa er bleven dagfæstet en Slump Maaneder
tilbage. Det siges nemlig, at man i Østerrig, hvor
man paa ingen Maade vilde have Skin af Utilfredshed
med en Formæling, til hvilken man oprigtigt havde
lykønsket, som Betingelse for sin Underskrift satte
Dagens Tilbageflytning. Det blev da overladt en
tilfældig Ministerialembedsmand at give Dokumentet en
hvilken-somhelst, noget ældre Dato. Han valgte den
første, den bedste i Oktober, men er derved kommen
til at krænke og ærgre Kronprinsen, den daværende
Regent, paa det Føleligste. Ti det skal træffe sig
saa besynderligt, at denne netop paa den Dag, paa
hvilken Paragrafens Ophævelse siges underskrevet,
har sendt Kongen af Danmark nogle hjertelige Linjer,
hvori han erklærede, at den tyske Regering ikke
havde det ringeste mod Prinsesse Thyras Forlovelse,
men blot ønskede til Lykke.
Det er de welfiske Adelsmænds Dekorering med
danske Ordener, som er Skyld i Alt, idet den har
givet Bismarck det Paaskud og den Anledning, han i
Aaringer havde ventet paa til at slibe hint Skaar
ud af sit politiske Slagsværd. Det siges endda, at
det danske Ministerium først af Aviserne erfarede
hine Udnævnelser, og da Spot og Skade følges ad,
staar det stakkels Danmark i Tyskernes Øjne paa én
Gang i et sørgeligt og latterligt Lys.
Det er Fyrstepolitikens Tidsalder, hvori vi lever,
eller rettere, saa tit man end har troet den var
tilende, det viser sig dog stadigt paany, at den ikke
er forbi. De almindelige Dødelige,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>