Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe-Mindesmærket
261
land indser Faren ved at ofre Staten Alt, og da den
af Friedrichs Aand nu overvundne Goethe atter sejrer
over Friedrich, den større over den store.
Berlin har vel allerede i Frederik den Stores Dage
røbet en vis Sans for Goethe; Berlin var den første
By, i hvilken (1774) Gotz von Berlichingen blev
opført; det var jo netop denne Opførelse, som gav
Anledning til Kongens haanlige Dom. Men Berlin var
ogsaa Hovedsædet for den Goethe fjendtlige Kritik,
der havde udviklet sig under Lessings Indflydelse. Her
tronede Nicolai og bag Nicolai stod Lessing selv med
sine indskrænkede Domme om Gotz som om Werther.
Tiderne gik og netop i dette forstandstørre Berlin
dannede sig den første troende Goethe-Menighed. Den
bestod af Reichardfs, Moritz’s og de højest dannede
jødiske Krese. Rahel, Henriette Herz, Dorothea
Mendelssohn var denne Menigheds Præstinder. Til
den sluttede saa Romantikerne sig, først Tieck,
saa Brødrene Schlegel, som satte Goethe-Dyrkelsen
i System i de Aar, der gik hen, indtil de faldt
fra Goethe og gik over til hans Fjender. Men i
det Store og Hele vedblev Berlin at være Goethe en
rent fremmed Stad. Han havde Korrespondenter dér,
som Zelter f. Eks., men han havde intet Forhold til
Stadens aandelige Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
