- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
262

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262
Goethe-Mindesmærket

Det er mere end tyve Aar siden Udvalget for
Goethe-Monu-mentet dannede sig, og ikke mindre end
39 af dens Medlemmer har Døden allerede revet bort,
deriblandt Boeckh og Jacob Grimm. I Spidsen for den
stod nu den ansete Goethe-Kender Hr. v. Loper, den
Mand, der har foranstaltet den bekendte Hem-peiske
Udgave af Goethes samlede Værker.

Himlen var skydækket og det truede stærkt med
Regn. Denne brød dog først løs, netop som Festligheden
var sluttet, men gennemblødte paa Hjemvejen de
fleste, der havde overværet den. Om det tilhyllede
Monument havde man bygget en Række Tribuner i
Sekskant. Ministrene ankom - Krigsministeren v. Kameke
i Spidsen. Overfor dem havde Stadens Tillidsmænd
(20 Byraadsmedlemrner og 40 Borgerrepræsentanter)
Plads. Til Venstre befandt Udvalgets Medlemmer sig;
Kunst og Videnskab var stærkt repræsenterede; blandt
Skribenterne og Videnskabsmændene saas Auerbach,
Helmholtz, Mommsen, Lepsius, Curtius; blandt Malerne
Menzel, Knaus, Werner; der var Billedhuggere som
A. Wolff og Komponister som Brahtos; men til Rigsdagen
var (som ved Afsløringen af Dronning Luises Monument)
ingen Indbydelser sendte - selv i et saadant lille
Træk spores den Mangel paa Agtelse, man i Tyskland har
for Parlamentet - og hvad der er end mere betegnende:
Kejser Wilhelm, der aldrig forsømmer nogen Revue,
glimrede ved sin Fraværelse. Fra en Forhøjning i den
Bismarck’ske Have iagttog han og Hoffet i Afstand
Festligheden gennem Operakikkerter. Da Goethe ikke
var Militær, mente Kejseren ikke at kunne overvære
Afsløringen af Mindesmærket for ham paa nærmere
Hold. Hele Militærmonarkiets Aand er i denne lille
Kendsgerning, til hvilken det ikke mangler paa
Sidestykker. Da Planen til Oprettelsen af Monumenter
for Brødrene Humboldt udenfor Universitetet forelagdes
Kejseren, gav han sit Minde med Tilføjelsen: «Men
ikke saa store som mine Generaler!», det vil sige
ikke saa store som Statuerne af prøjsiske Generaler i
Universitetets Nærhed overfor det lille Kejserpalads.

Hr. v. Loper betonede i sin Tale, at ligesom Wien
i dette Foraar havde rejst Rhinlænderen Beethoven
og som Rhinlandet havde rejst Sachseren Robert
Schumann en Billedstøtte, saaledes indviede Berlin
nu Frankfurteren Goethe et Mindetegn. Man havde længe
vaklet mellem de forskellige mulige og passende Ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free