Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udsigt fra mit Vindue
287
frie Pladser i 1848 de Folkeforsamlinger holdtes,
fra hvilke Revolutionen gik ud. Omme bag dem strækker
Spreefloden sig, gennemfaret af smalle Baade, op
forbi Slottet Bellevue, hvor man taber den af Syne.
Men om Foraaret er hele Luften her fuld af
Syringers Duft, om Sommeren af Lindeblomsters eller
Jasminers. Og straks paa den anden Side af Gaden
aabner Thiergarten sig. Man tror det ikke, at en
saadan kunstplejet Park i en stor By kan have sin
Romantik ved sig, og dog véd jeg en Sommerformiddag,
hvor man ovre ved Guldfiskeparken, ikke 50 Skridt
fra Sejrsalleen, havde et Naturskuespil for Øje,
som ikke den fjerneste Skovegn kunde have frembudt
skønnere. Himlen var skinnende blaa; Solen faldt
ned paa Vandet i lysende Sølvblink; der var intet
Støv, en svag Duft, men en uendelig Friskhed i den
lune Luft, en Stilhed, som om Naturen holdt sin
Aande tilbage og kun nu og da lod et neppe hørligt
Aandepust glide hen over Parken; men fra det tætte
Hegn af høje Kastanjetræer, der omringer den, og
som indtil da havde staaet prangende med tusinde
Gange Tusinder af røde Blomster, faldt under den
sagte Vind i det blinkende Sollys som en ustanseligt
dryppende Regn eller som et Snefog af blodrød Sne
de fine Kastanje-Blomsters Blade i Millionvis
ned i den lille Sø. De dækkede lidt efter lidt
næsten dens Flade, men uden at Trækronerne syntes
blomsterfattigere for det. Uafbrudt - uafbrudt
faldt denne sarte røde Sne, hvivlende, blinkende,
med ustanseligt Vemod ned over Parken. Omkring den
gik med langsomme Skridt forelskede Par. De stansede
af og til og saa ud for sig, slagne af Tungsind ved
Blomsternes skæbnebestemte Fald. Der var et af disse
Par, ved hvilket man mindedes Underskriften under en
Pariser-Tegning, der forestiller to i hinanden ganske
Fortabte paa en Altan og to smaa Gadedrenge, der ser
op til dem nedenfra og af hvilke den ene spørger:
«Mon de er gifte?* - Svaret lyder: «Hvorfor ikke? Men
neppe med hinanden.» - De passede besynderligt ind i
Dagens og Timens Stemning. Rundt om Venusstatuen for
Parkens Ende legede en Snes Smaabørn, medens Mødre
og Barnepiger sad paa Bænkene og saa til; af og til
stansede de og kastede Brød ned til Guldfiskene, der
saasnart en større Brød-krumme faldt, flokkede sig om
den i Hundredvis, fra de store af i deres straalende
rødgyldne Skælpanser til de ganske smaa mørke af en
Hundestejles Omfang, og saa langt man saa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
