- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
293

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prins Wilhelms Formæling
293

XLVIII

Prins Wilhelms Formæling - Studentersold

7. Marts 1881

De tyvetusind Metre Blomsterkæder hisses ned
fra Husenes Forsider med Snore; kun hist og her
bliver en Stump af en Krans hængende paa et Søm;
de flagbehængte, tæppedækkede Tribuner, der foran
Brandenburgerthor dannede et rummeligt Amfiteater,
brydes ned Brædt for Brædt og køres bort paa
Arbejdsvogne; kun høje, sorthvide Stænger med
Vimpler rager op midt i Ødelæggelsen. De store
brogede Faner, deriblandt nogle med Brudens Vaaben
- der skar En i Øjnene, ti det var en Brøkdel af
Danmarks Riges gamle Vaaben - glider ned til Jorden;
de straalende Tapeter med Indskrifter og Figurer
paa Guldgrund rulles sammen med Vrangen udad. De
farverige Bygninger og Mindesmærker, endog den smukke
Varde paa Charlottenburg-Landevejen am kleinen
Stem, alle disse flygtigt opførte Festmonumenter,
der i faa Dage havde rejst sig, og i hvilke ved
Haandværkernes Kunst Brædder, Planker og Gibsblokke
var blevne forvandlede til Sten, til Malm, til Jern,
til Guld, hamres og vristes fra hverandre. Blændværket
brister. Forgyldningen er nær set kun gul Farve,
Malmen bliver paa ny til Gibs, Kvaderstenene
til malede Brædder, og de taarnhøje, vimpelklædte
Master, der hævede sig fra røde Fodstykker med svære
Metaludsmykninger, bliver til lange, afkvistede Graner
med halvt afskrabet Overmaling, som med Søm og Skruer
var befæstede til andet Pindeværk. Freskerne med
Brudetog fra det 15de Aarhundrede, Guld-Urnerne, de
stolte Trefødder, der hvilede paa Søjler, højere end
Huse, og fra hvis Kummer Ilden slog op, alt tages det
fra hinanden som Sætstykker af et Teaters Kulisser,
alt bæres, trilles, køres, slæbes det bort, mens der
rives og slides i Stilladserne, som bar det, indtil
ogsaa de er splittede ad og sporløst forsvundne. Naar
den sidste Fakkel fra Studenternes Fakkeltog i Aften
- der netop i dette Øjeblik snor sig som en uhyre
uoverskuelig Slange med glødende Skæl rundt om den
mægtige Konigsplatz’s Plæner, af hvilke hver enkelt
er omtrent saa stor som Kongens Nytorv - naar den
sidste Fakkel deraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free