Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Prins Wilhelms
Formæling
er slukt, saa er ogsaa det sidste Glimt af Fest og
Feststemning i Berlin forbi.
Med Stemningen var det overhovedet ikke stort
bevendt. Nordtyskerne har den Alvor og Værdighed
og for Mændenes Vedkommende det stive og statelige
Ydre, som faar Festskik og Optog til at tage sig ud;
men Tilskuerne samler sig ved Lejligheder som denne
med koldthøjtidelig Nysgerrighed, ikke med virkelig
Deltagelse eller Begejstring. Intet Uvilkaarligt,
ingen glade Tilraab; en nysgerrig Tavshed, en avet
Holdning. I Berlin foregaar alt efter Programmet. Hvor
uberegneligt bærer ikke derimod en italiensk eller
fransk Befolkning sig ad ved slige Handlinger, hvor
formløst og godlidende kan ikke et dansk Publikum
opføre sig!
Midt ad Lindealleen gik før Indtoget Prins Wilhelm
i sin Kaptejns-Uniform til Fods i Spidsen for sit
Kompagni lige op til Slottet; den militære Tugt taaler
ingen Undtagelser, end ikke paa Bryllupsdagen; han fik
nogle faa Hurraraab i Ryggen; ti næsten ingen kendte
ham, før han var forbi. Han skulde modtage sin Brud og
forestille sine Soldater for hende. Først en halv Time
efter kom Togets Spidse, Postillonerne til Hest med
deres vilde Musik, Slagterlavet paa deres pragtfulde,
velnærede Heste, Blikkenslagerne, ligeledes til Hest,
klædte som Riddere i blanke Rustninger med Hjelm og
Visir. Langt om længe kom efter mange fyrstelige
Herskaber i pragtfulde Vogne Guldkareten, hvori
Prinsessen med sin Svigermoder sad. Det var et
smukt Syn. Det mindede højligt om Dfirers bekendte
Billede af et kejserligt Indtog: Hestene havde samme
prægtige Hovedsmykker af Fjerbuske og var forspændte
paa samme Maade. I Skraaningen mellem Buk og Vogn
var efter gammel prøjsisk Hofskik paa hver Side
en rødklædt Page anbragt i halvt staaende, halvt
hvilende Stilling. De stakkels Djævle udførte et
Ligevægts-Kunststykke af højst anstrengende Natur,
men følte sig vel lønnede ved den almindelige
Opmærksomhed. En lignende Anstrengelse havde den
unge Prinsesse inde i Vognen, men nød jo ogsaa i
endnu rigere Maal hin Løn. Hun maatte nemlig uafbrudt
bøje sig hilsende frem og tilbage under en mere end
timelang Fart. For at lette hende Anstrengelsen havde
man imidlertid bygget Vognen saaledes, at en Fjeder
uafbrudt førte Vognryggen, hvorimod hun lænede sig,
frem og tilbage. Hun behøvede ikke at gøre nogen
Bevægelse; de gratiøse, men byrdefulde Bøjninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
