- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
334

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334 Statssocialismens
Modstandere

LVI

Statssocialismens Modstandere

6. Oktober 1881

Hvis jeg var Tysker, saa vilde jeg ved de forestaaende
Valg give Fyrst Bismarck min Stemme - ikke med
Begejstring, ikke med Glæde, men fordi jeg under de
forhaandenværende Omstændigheder i Tyskland gjorde
mindst Skade derved. Han kan undvære min Stemme,
men han skulde faa den tiltrods for den Maade,
hvorpaa han har ført Kulturkampen og hvorpaa han
har ladet den tabe sig i Sandet, tiltrods ’for den
modbydelige Bande af betalte Skriblere, han benytter i
sin Tjeneste, endelig tiltrods for alle de personlige,
sociale og politiske Baand, som knytter. mig til
Fremskridtsmændene og de Liberale. De er og bliver
for Nogles Vedkommende altfor karaktersvage, for
Andres altfor kortsynede, for Alles Vedkommende altfor
politisk ufrugt-bare. Dersom Valgene gaar deni imod,
har de fortjent deres Skæbne.

Det vilde være stiv Doktrinarisme, hvis man under
den nu staaende økonomisk-politiske Strid, blot
paa Grund af Regeringens Heldoing til den religiøse
Reaktion samt dens Benytten sig af de gamle Stamme-
og Standsfordomme, vilde betegne den som ubetinget
reaktionær, og tro, at Fremskridtsmændene i dette
Tilfælde betyder Fremskridtet. Tvertimod! Det er her
Bismarck, som betegner det modernere Standpunkt,
eller rettere sagt Omvæltningen, fremfor Alt
Initiativet, det geniale Vovestykke, og det er
Freraskridtspartierne, som betegner den tankefattige
og ufrugt-bare Konservatisme.

Derfor fortjente Bismarck forsaavidt at sejre
i Valgkampen, selv om de Midler, han bruger, er
forkastelige, stundom oprøreode. - Men Manden er stor,
rig paa politisk Fantasi og Idé, og hans Modstandere
repræsenterer i dette Øjeblik overfor ham intet andet
end det rene Nejsigeri.

Lad det tjene til deres Undskyldning, at det tyske
Folk lader dem i Stikken, at det - i Bund og Grund
upolitisk som det er og uden nedarvet Frihedskærlighed
- har mistet Deltagelsen for sine tidligere politiske
Idealer og Formaal; men det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free