- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
350

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350
Bremen

Paris, en Stad, der regerede sig selv, en
Stad uden Proletariat, en Stad, der tillige var
Staten. Fejltagelsen var bl. A., at Sligt lod sig
indføre paa én Gang med Vold i Hovedstaden for
en moderne Stormagt. Desværre, det er i Tyskland
i Færd med at forgaa. Det bringes som Offer for
Rigsenheden. I disse Dage er Bremens Tillidsmand her
i Berlin for at forhandle om Told-Tilslutningen o:
for at skaffe Staden saa taalelige Betingelser som
muligt, og som vel bekendt ligger Tobaks-Monopolet,
i hvilket enhver Bremer ser sin Fødebys visse
Undergang, som en truende Sky i Synskresen. Man
tvivler vel ikke i Bremen om at kunne forhindre dets
Gennemførelse i denne Rigsdag, men hvem indestaar
for en følgende, og Bismarck har den Vane atter og
atter at komme igen. Hvem sikrer desuden, at han ikke
giver Katolikerne Forrettigheder mod at faa Tobak
af dem. Hvem indestaar for, at den hellige Fader,
der selv ikke røger, og hvis Underordnede heller
ikke er forfaldne til Gigarens Tillokkelser, ikke
en skøn Dag giver Centrum et Vink om at stemme for
Monopolet! Det moderne Canossa er ikke en By, hvori
Kejsere gaar barfodede om i Gaardene; det er en Stad,
hvor der drives Tuskhandel.

Følgen er, at Bremen, der efter Sigende indfører
en Fjerdedel af al den Tobak, Amerika frembringer,
og som forsyner ikke blot Tyskland, men hele Norden
og det meste af Rusland med Tobak, for Tiden er
febrilsk. Der er ganske sikkert ingen tysk By, hvor
Bismarck er mindre yndet. Man har kaldt Tyskerne et
Folk af Tænkere, og det er vel tvivlsomt, om de er
det; men et Folk af Røgere er de ganske bestemt,
og det er ikke at undres over, om den By, der ved
Planen om Statens Overtagelse af Fabrikationen føler
sig truet i sine Livskilder, spørger sig selv om dette
er Alt, hvad det nye Rige bringer en gammel Hanse-og
Frihandelsstad.

Foreløbig truer dog Faren kun fjernt, og Bremen har
endnu sit Grundpræg af fredelig Lykke. Til at give
den dette bidrager maaske mest den Omstændighed,
at hele Byen over hver Familie bebor sit lille Hus
for sig. I Hamborg og London har kun de Velhavende
et helt Hus til deres Raadighed, her er Forholdet
gennemgaaende. Gaderne med disse lave og hollandsk
renlige Huse med en lille Forhave ud imod Fortovet
gør et hyggeligt Indtryk. Paa Byens gamle Domplatz
(foran det ærværdige Raadhus) pranger en kæmpehøj
middelalderlig Statue af Roland, Byens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free