- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
351

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bremen
351

Skytsaand, og ser man denne Plads i den fantastiske
Belysning, i hvilken jeg selv for et Par Aar siden
saa den første Gang en Sommernat i Maaneskin, saa har
man den middelalderlige Idyl lige op ad den moderne.

Man faar et stærkt Indtryk af gammel Overlevering
i Bremen. En Gang aarlig fejres her, under lignende
Former som i London Lord Mayors Dinner, en Fest til
Stadens og dens Søfarts Ære. Det er et Middagsmaaltid,
som afholdes nøjagtigt i de Former, under hvilket
det indstiftedes Aar 1665. Huset See-fahrt, hvori
det finder Sted, er en stor Stiftelse med pragtfulde
Rum, i hvilke gamle veltjente Sømænd tilbringer deres
sidste Leveaar. Maaltidet kaldes Schaffer-Mahlzeit,
og gives Bremens Redere og Skippere af tre blandt
de yngste Medlemmer, som aarlig vælges dertil. Man
er «Schaffer» (Ordet er det samme som vort danske
«skaffe») paa Omgang, og der er dem, som lever længe
nok til to Gange at give Maaltidet. At give det anses
for en Ære og Fornøjelse omtrent som i det gamle
Grækenland at udruste et Skib eller bekoste Koret
i en Tragedie. Det koster hver af de tre Schaffere
omtrent 1500 Mark. Ingen indfødt Bremer, der ikke
enten som stor Købmand eller som Skibsfører er Medlem
af Kresen, faar nogensinde Festen at se; men Fremmede
kan indbydes, og da jeg i Aar var indbudt Gæst, kan
jeg som Øjenvidne berette om dette Middagsmaaltids
gammeldags Hemm eligheder.

I Forværelset, hvor hele Selskabet er samlet, raabes
gentagne Gange gennem de hule Hænder: Schaffen,
schaffen, boven und linten, og man drager ind i
den store Hal, hvor tre lange Borde gaar ud fra et
Tverbord i den Indgangsdøren modsatte Ende. Der var
vel dækket til en 250 Personer. Man ordner sig parvis,
en Købmand, en Skipper, en Købmand, en Skipper og hist
og her en Fremmed. Morsomt var det, at se Købmændenes
blege, civiliserede, slappe eller forfinede Ansigter
alle Bordene rundt skifte med Sømændenes rødmussede
og vejrhaarde, djærve og udannede Aasyn. Det var
to forskellige Menneskekaster, der her sad blandede
mellem hinanden i broget Række, den Kaste, der lever
i fri Luft, og den, der bor i lukkede Rum, den Kaste,
der har 2000 Mark, og den, der mindst har 30.000 Mark
om Aaret. Bordet var dækket i gammel Stil. Ved hver
Opdækning laa Salt og Peber i Kræmmerhuse af Sølv-
og Guldpapir, da man paa Indstiftelsestiden ikke
havde Saltkar og Peberbøsser;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free