- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
354

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354 Paa den Schlesiske
Banegaard

ninge fra Rusland; de skuide som sædvanlig tilbringe
tre Timer paa Banegaarden, før de besørgedes videre
over Hamborg til Amerika. De, der kom idag, hører
til de begunstigede, som befordres af Komiteen;
Centralbestyrelsen her i Berlin staar i Forbindelse
med Komiteen i Brody, med den i New York og alle de
andre Komiteer. Den besørger Udvalget, et Udvalg,
som det tit er vanskeligt nok at gøre. De sygelige,
de altfor muskelsvage, de, der har altfor mange
Smaabørn og om hvem det er at forudse, at de ikke
duer til Udvandring, nødes man til at holde tilbage,
hvor bittert de end klager deres Nød. De græder
let, naar de tænker paa, hvad de har udstaaet, og
hvad der venter dem, hvis de tvinges til atter at
gaa over Grænsen. De fleste svarer, at de heller
vil dø af Sult end vende tilbage til Rusland. De,
der kan fremhjælpes, udstyres i Brody med Klæder,
saa godt det lader sig gøre, bespises nogenlunde
rigeligt, til de kan afsendes, og forsynes saa med
Tredje-Klasses Billetter til Jernbanerejsen og med
Mellemdæksbilletter til Overfarten. En eller to Gange
ugenlig ankommer en saadan Horde, sendt af Komiteen;
daglig ankommer Flokke, der udvandrer paa egen Haand,
og af hvilke mange endnu herfra maa sendes tilbage.

Det er vel halvandet Aar siden, at det første Hold
russiske Jøder kom her igennem. Det var unge kraftige
Mænd, vel egnede til Nybyggere, og som nu allerede
har faaet Jord i Amerika, har dannet en Koloni
og trives. Senere har alle Flokkene havt Kvinder
og Børn i stort Antal med sig. De Rædsler, disse
Mennesker har lidt og set, gav snart den begyndende
Udflytning Præget af en Folkevandring. Der var Børn
iblandt disse Udvandrere, som havde set begge deres
Forældre blive ihjelslagne og som fortalte derom. Der
var Mænd fra Balta, i hvis Huse Pøbelen med Politiets
Samtykke havde brudt ind, plyndrende, hærjende og
skændende. En Mand fortalte, at man, efter at hans
Hus var blevet stormet af Pøbelen, havde skændet hans
Datter for hans Øjne, og da Moderen var styrtet ud paa
Gaden og havde hentet Soldater ind til Beskyttelse,
havde Soldaterne skændet ogsaa hende. Alle har de
kun reddet det nøgne Liv. En Cigararbejder fra Kiev,
med hvem jeg talte i Dag, sagde kort uden Klage:
Først har man plyndret os, saa har man drevet os ud.

Mærkværdig er Maaden, paa hvilken disse
Udvandrergrupper har ordnet deres Rejse og deres
Fremtid. Hver Gruppe har en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free