Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schiller spilt af Meiningerne
367
mellem Skærmbrædter end jævnt begavede Skuespillere
i Omgivelser, hvis historiske Nøjagtighed er
ubestridelig; men Spørgsmaalet er slet ikke dette;
ti det staar ikke i Hertugens Magt at udruste den
Meiningenske Trup med Genier. Vil man paa tysk Grund
se Skuespilkunst af første Rang, maa man rejse til
Wien og gaa i Burgteatret. Men paa den anden Side kan
der ikke herske Tvivl om, at naar man allerede har
Dekorationer. Kostymer osv., naar man med andre Ord
ikke som paa Ludvig XIV’s Tid i Frankrig lægger sit
eget Lands og sin egen Tids Farve over ethvert som
helst Stof, saa er den fuldkomne historiske Troskab
et Gode, beviser Kærlighed til Skuespildigtningen og
understøtter dens Virkning.
Meiningerne har i Aar for første Gang opført
Wallenstein her i Berlin. Man spiller Dramaets
tre Afdelinger to Aftener i Træk, først Lejren
og Piccolomini, saa Wallensteins Død. Udstyrelsen
er saa rigtig, at den i og for sig er lærerig at
iagttage. Det tilfredsstiller naturligvis blot en rent
historisk Nysgerrighed at erfare, hvorledes Slottet
i Eger, i hvilket Wallenstein blev myrdet, saa ud,
hvilket Livre hans Tjenere eller Grev Terzky’s Pager
bar, hvilken Form Vinkølere og Glas den Gang havde,
og man har gjort gældende, at det virker kunstnerisk
stødende, naar Hertuginden af Friedland og Grevinde
Terzky optræder i Datidens besynderlige Kvindedragter
med Puffer og Slæb; En og anden føler sig fristet
til at trække paa Smilebaandet. Men hvad er der at le
af? Det er Skuespillerindens Sag at bevjege sig frit i
det gamle Klædebon - Frøken Haverland spilte Grevinden
med udmærket Virkning – og der er intet latterligt
ved en Aarhundreder gammel Mode. Man kunde lige saa
gerne give sig til at le af et gammelt Portræt.
Jeg tilstaar min Svaghed, i Fald det skal være en
Svaghed: det morer mig, naar Pappenheims Kyradserere
træder ind, da at vide, at de er klædte nøjagtig
som hine berømte Kyradserere var det, og hvor den
svenske Afsending træder op - der iøvrigt blev meget
dygtigt spillet af den unge Bjørnson, Digterens Søn
-, at vide, han nøjagtig bærer en svensk Obersts
Uniform under Gustav Adolf. Det er selvfølgelig en af
Digterens og Skuespillerens Kunst uafhængig Morskab,
men den smelter naturligt og harmonisk sammen med
den Fornøjelse man har af Stykket. Sætter man slet
ingen Pris paa ydre Prang, saa er det rigtigst at
blive hjemme og læse Schiller i Stedet for at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
