Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Hettner og
Chasles
besad; han talte om Ting, han ikke
forstod. Charlataner! var ham ikke fremmed. Hans
Foredrag i College de France var Underholdning af den
lettest mulige Art. Nu og da en stilistisk Vending,
der gjorde Indtryk, et Taler-Kunstgreb, en livfuld
Udmaling af en Situation, en hul men velberegnet
Patos, en behændig anbragt Selvros for at vinde
Bifaldsklap! Forfatteren var tilsidst næsten helt
gaaet op i Skuespilleren. Paris havde strøet sit Peber
og Salt ud over denne ikke rige, men haardnakkede
Individualitet og hidset dens Virksomhedsdrift til
det yderste.
Hvor simpel og ædel var ikke Hettner i Sammenligning
f En Kaldsfælle, der paa Gennemrejse kom ind paa en
af hans Forelæsninger i Dresden, saa ham rødme over
den uventede Ankomst; Professoren tabte Traaden af
Forlegenhed og løb efter Foredragets Slutning med
aabne Arme mod den Paagældende, beklagende at denne
havde faaet noget saa daarligt at høre; det var jo
kun beregnet paa Studenter osv.
Hans store Værk (Det 18de Aarhundredes
Literaturhistorie) er et Mønster paa Grundighed
i Forarbejdet og samvittighedsfuld Elegance i
Udførelsen; vel sandt, det er ikke den Elegance, der
er den fødte Ynde, men den gode og sikre Smags, den
rigtige Takts. Han er aldrig pedantisk, aldrig slap,
aldrig paradoks, stundom lidt overfladisk; aldrig
effektjagende, men rigtignok heller aldrig saa stærkt
personlig, at han bliver genial. Han maatte skrive
for sit Publikum, og det søgte i Værket kun Belæring,,
kun Stoffet, ikke Forfatteren, eller dersom det brød
sig om Forfatteren, kun én tysk Professor mere, ikke
en ny Aand. Tyve Aar af sit Liv betragtede han, denne
fine, sikre, oplyste, filosofisk dannede Skribent,
en Julian Schmidt som sin Medbejler, ja som sin
heldige Medbejler. Denne grove og plumpe, alt andet
end kundskabsrige Skolemester havde hos det grove og
plumpe, alt andet end kundskabsrige Publikum et langt
større Navn. Hnn havde udgivet Tidsskrifter, han havde
Kammerater, han baksede det unge Tyskland; Hettner
maatte for Alvor regne med ham som Rival. Schmidts
daarlige Bøger udkom i Oplag efter Oplag; det varede
evige Tider, inden der kunde tænkes paa et andet Oplag
af Hettners Literaturhistorie, og endda ikke af den
hele, men kun af den Del, der handler om Tyskland.
Han blev mere og mere ked af at sysle med
Literaturhistorien. Efter at han havde endt sin store
Bog, gik h.an fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
