- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
399

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Impressionistisk Kunst
399

og en sjælden Bredde i Udførelsen. Impressionisterne
beundrer dog ingenlunde hans Teknik. Da man spurgte
deres Høvding Manet, hvad han syntes om Menzel,
svarede han: Det er en stor Kunstner, men han maler
daarligt (C’est an grand artiste, mais c’est de la
mauvaise peinture). Hvem der omvendt har hørt Menzel
udtale sig om Manet, kan vidne, at Udtrykkene var
endnu mindre smigrende.

Om enkelte Billeder blandt de impressionistiske
fandt han, sikkert med Rette, at de var en dygtig
Undermaling; om et af Damernes Arbejder ytrede han,
at naar hun fik lært noget, kunde der maaske nok blive
noget af hende, især hvis hun kunde lægge sine grove
og forskrækkelige Tegnefejl af - Fejl, som de øvrige
tyske Kunstnere ogsaa straks havde bemærket. Af Manet
betragtede han først længe nogle Blomster - Roser og
Tulipaner

- i et Glas, et grovt Billede, som man havde Møje
ved at finde det tilstrækkeligt fjerne Synspunkt for,
men som dog var udført med en Bredde og Kækhed, der
slog os andre. Han bedømte det med Strenghed
og med skarpsindig Kritik. Nogen Velvilje kunde
han ikke nære for det. Han fandt Opstillingen
forsætligt hæslig, han undrede sig over, hvorfor
Glasset var skævt; han saa i det hele Billede kun
et Vidnesbyrd om Kunstnerens Mangel paa Kærlighed
til sin Genstand og om hans redelige Vilje til at
forbause ved at stemple det Ufærdige som færdigt.
Mere Indtryk gjorde et andet Maleri af Manet paa
ham. Det forestiller et Dampskib, der har lagt
til ved en Flodbred; der er Trængsel af Mennesker
foran Skibet i Forgrunden, og paa Agterdækket ses
ligeledes et Menneskemylr. Dette Mylr, der nær
beset kun er Farveklatter og Farveklumpler,
anerkendte Menzel som dygtigt gjort, fordi
det set i Afstand gav et Indtryk af bevæget
Liv. Ligeledes anerkendte han, endog med nogen
Varme, den friske slaaende Maade, paa hvilken
den anden Kyst og Himlen over den var givne.
Men Forgrundsfigurerne var ham - og det forekommer
mig med Rette - ufattelige, modbydelige.
Den Tilskueren nærmeste Mandsperson, der øjensynlig
har et langt Skæg, er saadan malet, at det er
umuligt at se, om det er Ansigtet eller Nakken
han vender til. Nær beset er dette Parti kun en
formløs graa Farvestribe af en halv Tommes Bredde.
Man maa

- hedder det - gaa længer bort for at iagttage
Virkningen. Men om man ogsaa med Udholdenhed
gaar baglæns og mere baglæns som i Heibergs Nej,
hvor alle gaar tilbage for at se,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free