- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
400

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400
Impressionistisk Kunst

hvad der staar paa Papiret - saa nytter, hvis man
har gode, skarpe Øjne, selv Baglænsgaaen gennem en
rummelig Sal ikke noget. Man vedbliver haardnakket
at se den graa Stribe, og den bliver hverken til
Ansigt eller Nakke. Lige saa lidt lykkedes det at
komme til fuld Klarhed over, om Noget i Forgrunden
er en Dame med en hvid Parasol eller maaske et Par
Mandspersoner. Manet er rimeligvis dalet stærkt fra
sin tidligere Højde. Hån er sikkert gaaet tilbage,
siden han malte de Billeder, Zola priser saa stærkt
i Mes Haines.

Flere impressionistiske Landskaber er derimod i høj
Grad indtagende. Et af Monet (ikke at forveksle
med Manet) gengiver Sollysets fulde Virkning ved
Middagstid en Sommerdag paa en saftrig Eng, over
hvilken en ung Dame skrider hen, med en pludselig
Kraft, hvortil jeg aldrig har set Mage. Et andet
Maleri af Sisley, der forestillede en Kystlinje
med Villaer ud mod Havet, var saa skælvende fint,
saa henaandet lyst, saa sammenstemt, at tnan intet
savnede. Der var ikke her gjort Forsøg paa at udmale
Nogetsomhelst, som Øjet i det paakommende Tilfælde
ikke vilde kunne skelne. Men Billedet virkede ved
sin Luftfylde, sin Lysglans og sin mægtige Enhed.

Det er, synes det, en staaende Grille hos
Impressionisterne at hensætte en Figurgruppe, der
vilde gøre godt som enkelt Led i Kompositionen af et
større Billede, med det Krav, at denne Gruppe skal
udgøre et helt Maleri for sig alene. Der er heri mere
Trods end virkelig Kraft og Evne. Man undgaar vel det
kunstlet Ordnede, men strander paa det Tilfældige og
Tomme. Den nye Retning har efter de udstillede Prøver
at dømme en Styrke i Portrætet. Navnlig gjorde et
Barneportræt af Fru Gonzalés et betydeligt Indtryk;
saa mesterligt var Haaret, Kinden, det talende Øje
malte; og skønt ogsaa her de tyske Kunstnere havde
den Indvending beredt, at Billedet ikke var færdigt,
indrømmede de dog efter nogen Betragtning, at hvad
det paa sin skitserede Maade gav, var nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free