- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
406

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406
Berlin

med Verdensmandens vide Blik, og er i høj Grad
national. I sit Livs Aften staar han som et Indbegreb
af tysk Levevisdom med det Præg, at man ikke let kan
tænke sig ham helt ungdommelig, da han var ung.

Det stik modsatte, men ligesaa tysk-ejendommelige Præg
har en anden Politiker, ligeledes Medlem af Rigsdagen,
den tyskamerikanske Historieskriver Friedrich
Kapp. Kærnen i hans Sind er trods hans 58 Aar noget
uforgængeligt Ungt, Ynglingemandigt. En Maler vilde
kunne bruge ham til Model for en Siegfried. Hans Væsen
er dannet af den ariske Stammes fineste Marv. Den høje
smukt byggede Figur med det prægtige, aflange Hoved,
det aabne Ansigt og det rige, blonde Haar og Skæg, der
gør et strengt Indtryk, naar Ansigtet er alvorligt,
men opklares af det tingdommeligste og dog samtidigt
mest overlegne Lune, naar Smilet b^der frem, virker
som en Lysskikkelse. Det Hele, hans Aasyn, hans Aand,
hans Vid, hans Frisind, forgyldt med Straaler af
Germanismens blondeste Blondhed.

Kapp er ingen Begavelse af første Rang, hvis man
ved Begavelse forstaar Talent, den næsten massive
Evne til at yde. Men hans Væsens Ejendommelighed
og Ypperlighed er af en finere, flygtigere, mere
personlig og mundtlig Natur end Talentets. Han har
denne allerfineste Art af Begavelse, der endog hos
den rnandigste Mand er i Slægt med Kvindens Skønhed
og Barnets Ynde, den der føles dybt uden at efterlade
sig haandgribelige Spor. Han er af de Mennesker,
om hvilke Goethe siger, at de virker mere ved hvad
de er end ved hvad de gør.

Han har drevet det historiske Studium i de Fritimer,
hans Virksomhed som Advokat i New York og senere
som aktiv Politiker i Berlin har levnet ham, har
bl. A. skrevet de amerikanske Generaler von Steuben’s
og von Kalbs Levnedsløb, to Biografier, der fortæller
Uafhængighedskrigens hele Gang under Washingtons
Kommando, en Slaveriets og en Soldaterhandelens
Historie, en historisk Fremstilling af den tyske
Indvandring i de amerikanske Fristater, det morsomme,
lærerige Værk Ans und aber Amerika, en Bog om
Frederik den Stores Forhold til de forenede Stater
osv. Imidlertid er hans Væsens evige, uopslidelige
Ungdom i disse "Skrifter veget for en koldere og
roligere, men fattigere Mands-Alvor. Han har ikke
naaet den første Rang som Historieskriver, ti, som
alt tidligere berørt, hans Væsens fineste Blomst
forsvinder, naar han skriver. Maaske fordi han mundt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free