- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
422

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422 Julius
Lange

Meningen, derefter at lade ham blive Arkitekt), han
var fuld af humoristiske Historier om hans tidligere
Fæller, Murersvendene og Lærlingene, og havde maaske,
saa kortvarig hans Haand-værkertid havde været og
saa distingveret han i alle Henseender var, en Smule
af Haandværkerens Holdning over sig endnu. Ingen
af os Unge dengang lagde Vægt paa ydre Elegance;
vi gik i Regelen tarvelig klædte. Julius Lange,
der helt maatte sørge for sig selv, ernærede sig
sorn Lærer i Borgerdydskolen paa Christianshavn og
i den Spang’ske Pigeskole i Kjøbenhavn, gav desuden
private Undervisningstimer, og maatte beflitte sig
paa en streng Økonomi. Men endog paaklædt uden al
Elegance gjorde hans Skikkelse det fordelagtigste
Indtryk. Han stod fast paa sine Ben; hans smukke
Smil var hjertevindende; hans Stemme havde varm, fuld
Klang, og hans Aande var ikke blot altid fuldstændig
ren - en sjælden og herlig Ting - men den havde en
egen, tiltrækkende Duft, en endnu langt sjældnere
Ting, saa det var En fysisk som aandeligt kært at
være i hans Nærhed.

Han boede dengang saare beskedent, havde et Værelse
i det grimme Baghus ved Nørrevold Nr. 28. (Det staar
endnu.) Men til en Kammerat, der beklagede ham, at
han boede saa knapt, sagde han muntert: «Har du set
min Udenomslejlighed?» gik til Vinduet og viste ham
den frie Udsigt til Træerne paa Volden og et stort
Stykke Himmel.

Under Forsæde af Frederik Nutzhorn, en ung filologisk
Kandidat, dengang Inspektør paa Ehlers’ Kollegium,
var der blevet stiftet et lille Selskab af neppe
en halv Snes unge Studerende, der kom sammen hver
anden Tirsdag Aften, læste et og andet højt og
samtalede. Man stillede ikke store Fordringer til
Underholdningen og man forlangte ikke Nyhed af det,
der læstes højt. Vistnok henlededes Opmærksomheden
en enkelt Gang paa det Nye af Aaret, som Bjørnsons
Arne f. Eks., der hørtes med Bifald, men ellers
læstes mest gamle Ting. Nutzhorn oplæste f. Eks. en
Del gamle plattyske, højst komiske Prækener,
han havde oversat. Man læste Don Qnijote, Reisers
Ildebrandshistorie, Ewalds Balders Død, Bødtchers
Digte., som var ny for Tilhørerne; saa liden Opsigt
havde de ved deres Fremkomst vakt. En enkelt Gang
læste et af Medlemmerne noget højt, han selv havde
skrevet; jeg husker dog kun ét Tilfælde af den Art,
hvor jeg selv meget genert foredrog en Afhandling om
Symbol og Allegori med to i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free